Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Navn. I Stedet derfor vil han forsøge at kaste Lys over
Spørgs-maalet ved et historisk Tilbageblik, og under dette dvæler han da
særlig ved Dr. Luthers Udtalelser om Coelibat og Ægteskab;
Udtalelser, som Dr. Brandes vistnok med for stor Lethed tager til
Indtægt for sig. Ti medens han gaar ud fra, at seksuel
Afholdenhed er en naturstridig Ting, og synes at komme til det
Resultat, at da Valget kun staar mellem Ukyskhed (skrøbelig
Dyd) og unaturlig Last, — af hvilke han anser den første for mindst
skadelig, — bør den skrøbelige Dyd foretrækkes, lader det efter de
anførte Citater til, at Luther er gaaet ud fra samme Forudsætning,
men kommen til det Resultat, at hverken Ukyskhed eller Last bør
foretrækkes, men begge søges undgaaede derved, at alle indtræde
i Ægteskab, hvor da Utroskab forbydes, idet Manden har den
Forpligtelse ikke at staa til nogen anden i det Forhold, hvori han staar
til sin Hustru, og hun paa sin Side vel en tilsvarende Forpligtelse,
undtagen i det ene Tilfælde, at hendes Ægtefælle giv« hende
Anledning til den Klage, som Dr. Brandes siger, at Luther havde
saa megen Medfølelse med. Det Evangelium, Luther forkyndte
paa det seksuelle Omraade, var efter Dr. Brandes: Ȯgteskabets,
det glade Budskab om den Gud velbehagelige Stand, i hvilken
han mente at have det religiøse, sædelige og naturlige Bolværk
mod Coelibatets Urenhed paa den ene Side, det udsvævende Liv
paa den anden.« Er Udgangspunktet end det samme, synes
Resultaterne temmelig forskellige. Var Dr. Brandes kommen til
samme Resultat som Dr. Martin Luther, vilde mine Indvendinger
være bievne rettede mod ganske andre Punkter end de bleve det.
Mod det fælles Udgangspunkt har jeg i dets Almindelighed intet
at erindre.
Hvor interessant og i mange Maader tiltalende det end er at
lære Luthers Opfattelse af de seksuelle Forhold at kende, kan
dog hans Udtalelser om Coelibat og Ægteskab ikke have nogen
væsentlig Betydning ved Besvarelsen af det oven nævnte
Spørgs-maal. Dette gælder først og fremmest om det i hans store Kamp
mod Katolicismen indgaaende Angreb paa Coelibatet, paa det
romersk-katolske Paabud om absolut, gennem alle Tider gaaende
kønslig Afholdenhed for Præster, Munke og Nonner. At Luther
forkastede den ubetingede Askese, at han nærede dyb Mistillid til
alle Løfter om evig Kyskhed, kan intet afgøre med Hensyn til
Spørgsmaalet om den fremtidige Ordning af de seksuelle Forhold.
Ti der gives jo ingen, som tænker paa at løse disse Spørgsmaal
Tilskueren. 1885. 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>