- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
700

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

jeg skrev, den nærmeste Anledning til mine Bemærkninger. Men
jeg angreb ingen i den Forstand, hvori Dr. Brandes tager Ordet,
mindst ham selv.

Og ikke blot angreb jeg ham ikke, men jeg fremhævede
udtrykkeligt, åt han muligvis slet ikke delte, de Anskuelser, som
ham havde givet Form, idet det var umuligt at se, om de af haun
fremsatte Sentenser kun skulde være et koncentreret Referat af
Strindbergs og Garborgs formodede Opfattelse eller om de tillige
indeholdt en Angivelse af hams eget Stamdpunkt Det forekommer
mig, at skal jeg endelig have Ord for noget, maa jeg snamest
siges for ængsteligt at have vaaget over, at ingen skulde kunne
benytte mine Indsigelser mod hine Sætninger til Angreb paa Dr.
Brandes. Har jeg gjort dette, var det dog ikke for at værne om
Dr. Brandes, der selv kan klare for sig, men fordi jeg ikke ønskede
at blive tagen til Indtægt af dem, der staa fjendtligt overfor ham.

At der gives saadanne, véd Dr. Brandes, og deri finder jeg
Forklaringen paa hvad det er, der ham formørket hams Blik. Ti
ved de mange heftige Angreb, som han fra visse Hold stadig
har været udsat for, ved de mange vrange Fortolkninger, som
hans Udtalelser have været underkastede, synes der efterhaanden
at være kommen en vis Mistænksomhed ind i hans Sind, der har
til Følge, at for ham er Modsigelse Angreb, og den imod ham,
som ikke er med haun. Særlig tror jeg dette træder frem, hvor
Æmner som Moralitet eller den saakaldte frie Kærlighed komme
paa Tale. Netop paa disse Omraader har han været saaledes
udsat for Mistænkeliggørelse, at han her straks skimter Angreb. —
Paa en lignende Maade forstaar jeg ogsaa hans Sky for at tale
helt ud i den foreliggende Sag; ham allerede enhver, der her
vil være fuld aaben en vanskelig Stilling, gælder dette dobbelt
for ham, som véd, at der rundt omkring sidde Folk, der
spejde efter en mulig Blottelse fra hans Side, for straks at
springe til.

Denne Forklaring synes mig at strække til sata vel overfor
denne som overfor den næste Misforstaiaelse.

Ti det er utvivlsomt den samme Mistænksomhed, der har
blændet Dr. Brandes’s Blik saaledes, at han har set fejl af min
Stilling til Kyskheds-Spørgsmaalene. Idet han i mig saa en
Angriber, gik han ud fra, at jeg nødvendigvis maatte træde op som
Moralprædikant, som den, der fordrede Kyskhed og dømte alle
amderledestænkende. Intet har dog ligget mig fjærnere. Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0710.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free