Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
første ideale Tilstand nogensinde indtraadte, vilde Forholdet blive
det, at kun én kunde være den andens Forbillede for det mennekeligt
sande og store, og Menneskene vilde da være udviklede saaledes,
at de ikke behøvede det ene Forsøg efter det andet for at finde
den rette. Indtraadte derimod den anden ideale Tilstand, vilde
den absolute Omskiftelighed herske, og ingen være stort mere for
nogen end hvilken som helst anden.
Derimod er det nok muligt, at der under de nuværende
forkvaklede ægteskabelige Tilstande, hvor Mand og Kvinde saa
ofte binde sig til hinanden af alle andre Grunde end Kærlighed,
og hvor der hersker en skøn Sammenblanding af monogamisk og
polygamisk anlagte Naturer, kan opstaa Forhold indenfor
Mono-gamiet, der i ét og alt ligne de polygamiske; ligesom der vel
ogsaa indenfor Polygamiet kan paavises monogamiske Forhold.
Men da jeg ikke har beskæftiget mig med Nutidens monogamiske
og polygamiske Institutioner, har der ikke for mig været nogen
Lejlighed til at behandle slige Forhold, og jeg har ikke — og skal
heller ikke her — udtale mig om, hvor vidt den maa kaldes
Polygamist, der gifter sig med den ene efter den anden indtil han
finder den rette, eller om Storsultanen af Konstantinopel kan gøre
Krav paa Navnet Monogamist, skønt han har mange Hustruer,
naar han kun elsker og lever med én af dem. —
Har jeg paa de oven nævnte Punkter kun set Misforstaaelser
og Fejlsyn hos Dr. Brandes, kommer jeg nu til et Sted, hvor jeg
er absolut enig med ham; det er dér, hvor han siger om sig selv
og mig: »Vi to forstaa ikke hinanden, vi tale et forskelligt Sprog«.
Ja, dette er sandt. At han ikke forstaar mig, turde alt det
for-anstaaende tilstrækkeligt have godtgjort. Og jeg forstaar ej heller
ham, i det mindste ikke paa nogle Steder.
Saaledes ikke dér, hvor han falder i den Fristelse ogsaa at
give sig af med den forbudne Dont at spejde ud efter Aartusinderne
og ser »det rimelige og ønskelige Fremskridt deri, at det
erotiskægteskabelige bliver et ganske privat Anliggende«. Overfor denne
Fremtidstro er jeg i Vildrede med hvad Tanken i Troen er. Med
mindre jeg maa søge Fortolkningen gennem et andet Sted i hans
Artikel, hvor han taler om den store aandelige Reaktion, som den.
første Halvdel af vort Aarhundrede satte i Kraft ogsaa i alle
Spørgsmaal vedrørende Forholdet mellem Mand og Kvinde. Her
skriver han nemlig: »I det borgerlige Samfund blev intet dette
Forhold angaaende betragtet som Privatsag, overladt Individets eget An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
