Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Svar til Dr. phil. G. Brandes. Af Forf. til „Forholdet mellem Mand og Kvinde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
halvthundrede Aar har bragt deres Blod til at løbe mere adstadigt,
rette de med Strænghed og Styrke Fordringer til Efterslægten.
Ved disse Udtalelser har Dr. Brandes indladt sig paa et
Omraade, som han for sin egen Skyld helst burde have holdt sig
borte fra. Ti han er derved for det første kommen til atter at
drage andres virkelige, mulige, formodede, formentlige erotiske
Fortids- eller Nutids-Forhold frem for sit Forum; han har dernæst
syndet mod sit eget Fremtidsmaal, hvorefter det
erotisk-ægte-skabelige bør være et Privatanliggende, ikke »en evig Genstand for
Sladder og Kontrol«; og han har endeligt præsteret et ypperligt
Bevis for hvor langt nemmere det er at fordre end at øre; hvor
langt lettere at fordre Ikkeindtrængen i Privatsager end at øve
denne Dyd.
I og for sig kunne Sammenstillinger som de oven nævnte
jo være temmelig ligegyldige, naar de ikke bidroge til at
nedstemme Tonen. Hvis Dr. Brandes ikke forstaar dette gennem sit
eget Eksempel, vil han kunne gøre sig det klart ved at tænke sig,
at en af hine Mænd, ægget ved at være omskabt til den
knarvorne, halvtredsindstyveaarige Jeronimus, der med Alderen er
bleven ubekvem til Stratenjunkeri og derfor tugter Ungdommens
Synder, til Gengæld sammenlignede sine Modstandere med den mere
lemfældige, fyrretyveaarige Monsieur Leonard, der trods sin Alder
endnu inklinerer til Galskaber, og derfor pardonnerer
Ungdommen og dens Skrøbeligheder.
Slige Sammenligninger gavne ikke, og de ere maaske oven
i Købet uretfærdige mod Jeronimus’s og Leonards Eftermæle. Ti
hvem véd? maaske var salig Monsieur Leonard Hansen virkelig dydig
og bar kun over med Ungdommen, fordi det var hans
Overbevisning, at den havde bedst af at rase ud i Tide. Og maaske
har salig Seigneur Jeronimus, da han endnu var fyrretyve Aar og
Blodet rullede lidt livligere i hans Aarer, ikke blot stillet
Fordringer til Leander, men ogsaa selv stræbt at besejre Fristelserne.
I saa Tilfælde vilde han jo have haft Dr. Brandes’s hele Sympati,
ti som denne ganske umotiveret, men meget ærbart udbryder,
skal ingen, hverken „gammel eller ung, Mand eller Kvinde, gift eller
ugifl“, der føler Trang til at beflitte sig paa større seksuel
Sædelighed end den, de hidtil maatte have udvist, træffe ham som Hindring
paa deres Vej; — hvad der sikkert vil være de vedkommende
trøsterigt at vide i Forvejen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
