Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Skolebestyrer N. Juel-Hansen: De russiske Fængsler og Forvisningen til Sibirien. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De lavere Opsynsmænd faa deres Part med for ikke at sladre af
Skole. Snart er hans eget Forraad drukket op. De andre
Brændevinshandlere — de bjærgsomme — skynde sig med at stille deres
Varer til hans Disposition, og han køber af dem, saa længe han
ejer en Styver. Tilsidst bliver han næsten vanvittig af Drik,
Opsynsmændene har nok at gøre med at stive sig selv op, saa
Officererne ikke lægge Mærke til deres Drukkenskab, de andre
Fanger stræbe ærlig at skjule deres Kammerat for alle indiskrete
Blikke, mea han bliver mere og mere støjende og egensindig,
tilsidst kan han ikke længer skjules, og det ender med, at han
bliver nappet.
Enhver i Fængslet véd, hvad der følger paa. De Skillinger,
han muligvis har tilbage, bliver tagne fra ham, han faar sine
Pisk, anstiller derpaa i Hospitalet Betragtninger over Skæbnens
Ugunst, alt imens hans Ryg bliver flikket saa nogenlunde sammen,
og vender endelig tilbage til Fængslet, lidt hulkindet og øm, men
med repareret Skind og med fast Tro paa, at det vil gaa bedre
næste Gang. Saa snart det er ham muligt; aabner han sin
Forretning igen.
I det hele taget er Ødselhed meget almindelig blandt Fangerne.
De fleste af dem har jo ogsaa, før de kom til Sibirien, ført et’
letsindigt og uordentligt Liv; intet er vel derfor naturligere, end
at de ogsaa i Fængslet føle Trang til at slaa sig løs, at støje og
svire og — for en kort Tid — glemme, at de har mistet den
ubundne Frihed, som har været og altid vil være deres Livs
Kærlighed.
Saa forunderligt det end lyder, er Pyntesyge ingenlunde
ualmindelig i de sibiriske Fængsler, og de har deres Lapse lige
saa vel som Verden udenfor. Det er især Ting, der afvige fra
den reglementerede Fangedragt, som attraas af disse Modejunkere:
en Kattuns Skjorte, en Pelshue, et Læderbælte med
Messingdingel-dangel eller sligt. Til Hverdagsbrug gemmes denne Pragt med
største Omhu, men paa Helligdage og særlig paa Ejerens
Navnedag kommer den frem. Ti næsten enhver Fange søger at gøre
noget særligt ud af denne Dag — den eneste i Aaret maaske, hvor
der dukker et Minde frem om en Barndom og et Hjem.
Naar han har forladt sin Briks om Morgenen, stiller han
et brændende Vokslys foran Helgenbilledet, der aldrig mangler i
Fængslet, og gør Korsets Tegn. Efter saaledes at have opfyldt sin
Pligt som god Katolik, har han Lov at tænke lidt paa sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
