- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
733

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr phil. S. Schandorph: Amalie Skram: Constance Ring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den driver over med Aarene. Her hjemme findes ikke faa, der
vare unge i Halvfjerserne, og som have omvendt sig i Firserne til
Oldingenes almindelige Politik.

Samme Opdragelse frembringer en Kvinde som Constance
Ring, Bogens Heltinde. Det var Synd at sige, at Forfatterinden
har lagt an paa at gøre hende sympatetisk, og det vil det store
romanlæsende Publikum nu en Gang have, at en Helt eller
Heltinde skal være. Der var saa mange Mennesker i sin Tid, som
var vrede paa Adam Homo, fordi Helten var en Pjalt, der af og
til var saare nær ved at være en Slyngel.

Constance Ring er en Kvinde af Middelbegavelse, med
netop saa megen Forstand, Kundskab og Læsning, at hun kan
følge dannede Mænds Samtale og af den hente Stof snart til
Tidsfordriv, snart til fad Flirtation. Hun har Ævne til at lokke
den erotiske Trang frem hos disse Mænd ved Koketteriets halve
Løfter. Hendes eneste positive Ævne er en vis erotisk
Begavelse, hendes eneste Maal i Livet • er at blive Genstand for en
Mands tro og ubetingede Elskov, tør. tynget som hun er af den
fladeste konveniensmorals Tryk, hæmmet af sin lade
Nydelsessyge og Velstandsdyrkelse, ikke give sig sin Trang hensynsløst i
Vold, formaar ikke at resignere eller mane Kræfter frem i sig
med Syn paa andre Livsmaal. Hun maa giftes, synes hun, og
gifter sig med en velstaaende Mand, som hun ikke elsker, piner
og plager denne indskrænkede, godmodige, ,sløve, halv fordrukne
Dannelsesfilister paa alle mulige Maader, og, da han endelig
bliver Kæreste med Tjænestepigen, finder Fruen sig krænket til
Døde, ti Konveniensmoralen har lært hende Tro paa Ægteskabets
Hellighed in abstracto. Hun forlanger Skilsmisse, men tynget af
en lige saa konvéniensagtig Sky for Skandalen, gaar hun tilbage
til sin jammerlige Mand, der heldigvis drukner.

Hendes Enkestand er Bogens bedste Parti. Det er
ligefrem fortrinlig tænkt og gjort. Sløvheden, Hensynkningen i et
tomt, tungt, uklart Drømmelivs Døs, den Maade, hvorpaa hun
modtager Efterretningen om sin økonomiske Ruin — den bringes
hende lige saa udmærket af »Veninden«, Fru Hansen —, hendes
indolente Sejlads ind i Ægteskabet med Lorck — alt dette er
mønsterværdigt i psykologisk og kunstnerisk Henseende. Der er
heller ikke psykologisk noget at indvende mod Brudet med
Lorck og Elskovforholdet til Mejer, men des mere mod Bogens
Slutning. Kvinder som Constance Ring tage ikke sig selv af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free