- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
736

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - E. Skram: K’ivigtok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa den lille 0 Akkudlét hændte det mig en Gang at faa
en nøjagtig Historie at høre om en K’ivigtok.

Jeg havde haft en besværlig og farlig Rejse paa
Hundeslæde over gyngende Is, Mørket havde overrasket os, og tilsidst
havde vi maattet betro os til vore Hundes Instinkt for at finde
frem. Jeg sad nu efter et udmærket Maaltid hos min grønlandske
Vært og gode Ven fra tidligere Besøg med en Cigar til en
dampende Kop Kaffe i hans paa europæisk Vis indrettede Gæstestue —
Manden og Konen var begge Blandinger, havde dansk Fader og
indfødt Moder —, da han selv traadte ind til mig og paa sit
ejendommelige Dansk sagde: »Nu du skasku høre, vi opdage
K’ivigtok-Hule, vi opdage hans Lig.« Jeg havde været ved at
døse hen, men blev nu lutter Øren. Nogle Piger havde en Dag i
Eftersommeren været ude. paa den anden Side af Øen for at
samle Lyng, da de paa Hjemvejen stødte paa en Sti, som de ikke
før havde set. De fulgte den, og den førte dem omtrent til
Toppen af Fjældet, da den med ét stoppede ved en lav Klippevæge
der stod lodret i Vejret. Ved nærmere Undersøgelse fandt de, at
der ved Væggens ene Side over en Del løse Sten var Nedgang til
en Hule, som de dog vel vogtede sig for at betræde; det var
allerede en Bedrift, som lod sig høre, at de havde fulgt en Sti*
de ikke kendte, saa langt, men da de skulde tilbage, saa’ de
tæt ved Hulen under en mægtig Sten, der hvilede paa nogle
mindre, som i en aaben Grav Liget af en Mand i grønlandsk
Dragt, hvis Ansigt vendte imod dem. De blev stive af Skræk
og ilede derpaa hjem saa hurtig de kunde. Nogle Mænd fulgte
Pigerne op paa Fjældet, det fundne Lig blev undersøgt, og
Forbavselsen var stor, da man baade af Ansigtstrækkene og andre
Kendetegn fik Vished for, at man stod overfor Liget .af en yngre
Mand, der for nogle Aar tilbage var forsvunden fra sit Hjem
og efter den almindelige Mening var bleven K’ivigtok.

Min Vært fortalte videre —; des værre er det mig umuligt
at gengive Historien med samme Liv som han, Grønlænderne er
jævnlig Mestre i at fortælle:

For fem seks Aar siden var Akkudlét ikke beboet; kun
lejlighedsvis søgte man dertil for i det smalle Indløb til Sundet
mellem Øen og Fastlandet at fiske i den rivende Strøm eller for
paa dens afsides liggende Fjældhøjder at gemme sit
Vinter-fprraad. Men tre Mile mod Syd laa det beboede Sarpiusæt, og
to Mile mod Nord knejsede en stadselig Grønlænderbolig med to

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free