Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Prof. H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fysiologiske Principer kunde Teorien om Forholdet mellem Sjæl
og Legeme heller ikke forme sig klart og bestemt. Problemet
kom til at mangle sin egentlige Brod. Først naar Fysiologien
opstiller den Fordring, at alle Fænomener i Organismen, i
Hjæme-og Nervesystemet saa vel som i Blodomløbs- og
Ernæringssystemet, skulle forklares efter de almindelige mekaniske Principer,
springer Vanskeligheden ved at forstaa Sammenhængen mellem
Bevidsthedsliv og organisk Liv ret i Øjnene. Gælde de mekaniske
Principer for denne Sammenhæng? Hvis ikke, have vi da her
ikke et Brud paa den materielle Naturs almindelige Love? Det er
netop Læren om den fysiske Energis Bestaaen, som i vor Tid
paany har givet det gamle Spørgsmaal om Forholdet mellem Sjæl
og Legeme en fornyet Interesse. Sibbems psykologiske Arbejder
vare endnu ikke paavirkede af dette Synspunkt. Selv hans Bog
»Om Forholdet mellem Sjæl og Legeme« (1849) udarbejdedes
endnu paa en Tid, da Mayers, Joules og Helmholz’s Arbejder
endnu ikke havde faaet Indflydelse paa Fysiologien. Alligevel er
det interessant at se, hvor meget hans Opfattelse nærmer sig til
Teorier, som i den nyeste Tid gøres gældende af adskillige
Forskere paa dette Punkt.
Han erklærer sig imod enhver dualistisk Opfattelse og
lægger den Opfattelse til Grund, at Livet er ét som Bevidsthedsliv
og som materielt Liv. Kun denne Livets Enhed gør det muligt
at forstaa, hvorledes der til visse Bevidsthedsfænomener kunne
svare visse Hjærnefænomener og omvendt: Livet i Bevidsthedens
Form er i Følge sin Natur i Overensstemmelse med Livet i Materiens
Form, dersom det er ét og samme Liv, der fremtræder under de
to Former. »Legemsvirksomhed og Sindsvirksomhed ere
væsent-ligen sammenhængende sideordnede Virkninger af én fælles
samtidigt i begge virkende Aarsag«. Han lægger især Vægt paa,
at det legemlige Liv kun bestaar under en uophørlig
Reproduktionsvirksomhed, idet der stedse udskilles Dele af den organiske
Væv og optages og dannes andre i deres Sted. Det er egentlig
kun et Skin, naar Legemet synes at have en solidere Basis for
sin Bestaaen end Sjælen. Begge Steder have vi kun én
Virksomhed for os; ogsaa Sjælen lægger sig kun for Dagen i en bestandig
Frembringen og Bearbejden af Forestillinger, Følelser og
Bestræbelser.
Ikke alle Sibbems Udtalelser om dette Punkt ere lige
tydelige og konsekvente, men den almindelige Opfattelse, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
