Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Frk Clara Bergsøe: Teaterindtryk fra sidste Parisersæson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu begynder Lidelsernes Drama og ikke mindst for
Tilskueren. Øjeblikket er der, hvor, som Heiberg siger, Teatergulvet
bliver fejet af et Fruentimmerlegeme. Prinsen lader sin Hustru
vide, at han i Følge den bekendte Lov er i sin Ret, naar han
dræber hende, hvilket, i Parentes sagt, kommer lidt uventet, da
Tilfældet ligger tilbage i Tiden, og ikke kan betragtes som
Ægteskabsbrud. Naar hun udbeder sig denne Død som en Ære,
forekommer det én straks noget eksalteret, men de efterfølgende
Scener vise, at det vilde have været en Barmhjærtighedsgeming,
en virkelig Haandsrækning. Ti alt hvad man kan tænke sig
af Rædsler venter hende. Først Sindsyge — i Romanen, hvorefter
Stykket er lavet, et fleraarigt Ophold i et Galehus. Da hun er
kommen ud, bliver hun Bytte for en Svindsot, der alt tidligere har
vist sine Tegn, og saa endelig kommer den længe ventede Død,
under hvis Kvaler hun henslængt for Grevens Fødder endelig
erholder Tilgivelse.
»Ah! c’est trop raide!« udbrød en skikkelig Borgermand
nede imellem Publikum, idet han stønnende tørrede Sveden af
sin Pande. Han saa’ ikke ud til at tænke langt, men det kom som
et sundt Udbrud af almindelig menneskelig Følelse.
Selv den af den historiske Udvikling — denne, der lægger al
den sædelige Morals Ansvar paa Kvindens og slet ingen paa
Mandens Vægtskaal — bedst optugtede Tankegang maa her føle,
at Naturen gaar over Optugtelsen. Det ligger altfor nær at
spørge denne Dandybøddel, der saa ædelt og heltemodigt
udfører sin Gerning, om han slet intet bar haft at bekende for sin
Elskede. Det vilde være affekteret at tvivle om, at han har det
mangedobbelte.
Misforholdet bliver endnu mere trykkende ved Udførelsen,
der gennem Hr. Damala, Sarah Bernhardts Mand, lader Prinsen
faa et Offers resignerede Nethed, medens Heltinden vaander sig
under Jane Haddings stolte Ydre. Som en Soldats velvoksne
Skikkelse, krummet i den korte Bøje, saaledes viser kun en ædel
Naturs Krympen sig under en falsk Situations Lavhed, intet Sekund
er hun i ret Stilling eller naturlig Højde. At Prinsen selv
fortiende dødsdømmer hende for denne Synd, skønt det fra Arilds
Tid er Manden, der ved Samfundslovene har dannet denne
Situationens korte Bøje, der tvinger hende ind under Fortielsen, — det
forties.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
