Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en sagte Ild og gjort hende bitter og ond. Hun køber sig fri
med den Sum, han behøver, og forlader hans Hjem med sit døde
Barn paa Armen. Saa er han ødelagt, tilintetgjort, — skønt
selv-nu tvivler man paa, at han staar ved Begyndelsen til et nyt Liv,
hvor han vil angre og forbedre sig.
Trods alle Mangler i Karakterskildringen og i Motiveringen
af Enkelthederne og skønt Stykket snarere er et Udkast end et
gennemarbejdet Digterværk, maa det gøre stor Virkning paa en
•Scene, takket være de skarpe Modsætninger, de voldsomme
Udbrud fra begge Sider, de rystende Scener ved Sønnens Dødsleje,
den stærkt sammentrængte Handling — og endelig de mange
gode Ting, der siges i Stykket, alt det fortræffelige, det
virkelig giver.
I sit sidste Skuespil, Dömd, der ligej som det forrige er
opført paa dramatiska teatern i Stockholm og har gjort ikke saa
lidt Lykke, har det været Forfatterindens Opgave at vise os, hvor
forskellig Samfundet dømmer Kvinden og den Mand, der er hendes
medskyldige, — altsaa samme Motiv som i Benzons En Skandale.
Men Benzon havde gjort sit Stykke til et Lystspil, som skulde
ramme og more paa samme Tid og som maaske morede mere
-end det ramte. Fru Agrell tog derimod Sagen i fuldt Alvor
og med samme Energi som altid, som havde hun en Mission at
opfylde. Havde hun Held med sig? Baade ja og nej. Man
maatte anerkende Berettigelsen af hendes Raab paa Retfærdighed
og rose den gode Mening, men Stykket gav intet nyt Resultat,
pegede ikke mod nye Synspunkter — og saa er der adskillige
betænkelige Ting deri, mod hvilke August Strindberg ogsaa er
draget til Felts.
Stykkets Personer er Omridsfigurer og især er Ritmesteren
— Forføreren — mildest talt besynderlig, saadan som han der
gaar omkring og fortæller andre og sig selv, at han er en Slyngel, at
han ikke duer til det Gud lader skabe, at han ikke er »Fanden selv,
kun hans Adjudant«, etc. etc. Han er en ny Figur i det Galleri
af forfaldne, interessante, pessimistiske, kolde Gentleman, som der
or bleven skabt og skabes saa mange af i kvindelige Forfatteres
Hjæmer — men dog en Figur, som der efter Anlæget at dømme
kunde været gjort noget ud af.
Verdensdamen, der sælger sin Datter for at faa en rig
Svigersøner derimod ypperlig gjort og ligesaa den gamle Moster Lise, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
