Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - G. Nordensvan: De unge i Sveriges Literatur. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fru Helene Nyblom, født Roed, er kendt og afholdt for
de Smaadigte, hun lod trykke i København paa sit Modersmaal,
men længe før disse friske og hjærtevarme Smaating saa
Dagens Lys var hun kendt som Forfatterinde til fire Bind »Noveller
af H.«
De vandt meget Bifald, disse Smaahistorier om ædelt
Venskab, trofast Kærlighed ’og stille Underordnelse, om ædle Sjæle,
der vide at besejre Modgangen, om to Hjærter, som længe søge
hinanden, kredse om hinande og tilsidst finde hinanden og blive
til et.
Naar man læste H.s Noveller, følte man sig gladere ved
Livet og Menneskene, selv om de kunne have deres smaa
Skrøbeligheder. Hos Menneskene var der dog altid noget at holde af,
noget som undskyldte deres Fejl. Og Livet, ja ogsaa det har
sine lyse Sider; Sorgerne er til for at bæres, for at overvindes.
< Novellernes Stemning er mild og harmonisk, der er en Duft
over dem som af Enebær og Birk. Dagen er klar, og Solen
skinner lyst mellem Skyerne, ja sender endog sine Straaler
igennem dem og gør Skyggerne lettere og mere gennemsigtige.
Som Skildrer af Kvinden viser Fru Nyblom sig fra sin
bedste Side, og hun har skænket os virkelig gode Kvindeportrætter.
Enten det nu er smaa kvikke, livlige, naive Væsner, som er glade
ved Tilværelsen og længes efter at blive forlovede, eller det er
stolte imponerende Skikkelser, som Mændene kan se op til, altid
er det ægte Kvinder, som tage Mandens Hjærte med Storm og
lære ham at tro paa Livet og Menneskene. Det vil da sige, hvis
han ikke er realistisk Forfatter, ti saa opgives han som
uforbederlig og maa sejle sin egen Sø.
I hendes tidligere Noveller, hvor Mændene ikke brød sig
om at reformere, men nøjedes med deres egen lille Kreds og blot
søgte at klare for sig selv i Livet, endte det gærne paa den aller
lykkeligste Maade. Den unge Mands Melankoli, hans Tale om,
hvor lidt det lønner sig at virke for det gode, forsvinder ved det
første Blik fra den lyshaarede Pige, som holder af ham og gør
alt hvad der skal gøres for at overbevise et fornuftigt Menneske
om, at hun elsker ham. Men han vil ikke være fornuftig, han
vover ikke at forstaa hende, men sønderrives af sine
Hjærte-kvaler, — som han sædvanlig skrifter mundtlig eller endnu
hellere i lange Breve til en Ven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
