Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Alvilde Prydz: Guldfuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvad er paa Færde, Gabrielle? . . . var Studen efter
dig nu igen?«
»Aa riej da, Tante!« svarede hun aandeløs og brast i
Latter, men forstummede; ti der stod han foran dem, den fremmede,,
og bukkede og bukkede med en snurrig Blanding af Forlegenhed
og paatagen Flothed.
Det blev meget vanskeligt for Gabrielle at bevare sin Ro.
Præstefruen tog venlig imod ham. »Sid ned!« bad hun;
»at du har vovet dig ud i Dag i denne Varme! Ingen af
Gutterne er hjemme; de fulgte Fa’r til Annekset i Gaar, men vi
venter dem alle til Middag. .... Men det er sandt, du har
jo ikke set Gabrielle siden kun kom. ... Se, der er hun . .
-kender du hende ikke . . . ja, hun har forandret sig meget
paa disse fire Aar ... lad mig se . . . hun var jo femten,
da hun rejste herfra . . . men næsten lige vilter er hun . . .
du husker hende nok, tænker jegl Men Gabrielle da, husker
du ham slet ikke? Og jeg som ikke tænkte, det var nødvendigt
at præsentere! Det er Nils . . . Student Nils Mo, . . . Søn
af Handelsmanden her nede . . . kære dig da, Gabrielle, det er
Bjørnen ... din gamle Ven og Ridder, . . . husker du ikke
ham? — Det er for Resten skrækkeligt, hvor du ser ud! Hvor
i al Verden har du været––––-oppe i Træerne vist?«
Gabrielle stod endnu uden Ord, pint af Latteren og
forbavset. »Er dette Bjørnen . . .« stammede hun tilsidst, men
standsede— det kunde naturligvis ikke gaa an længer; hun hørte
jo, det var Student Nils Mo.
Den unge Mand slugte hende med Øjnene. Var det
Gabrielle, denne fine, smukke Bydame? Jo, det var; han kendte
hende paa den høje, elastiske Skikkelse, det spillende Ansigt, det
dejlige, bustede Haar. Jo, det var sikkert Gabrielle, og hun
havde sikkert været oppe i Træerne. Hvor Haaret var dejligt
med alle de Rogneblomster filtret ind og det fine Drys af
Bladstumper og frisk Bark! Det var hans Barndoms viltre Gabrielle,
det var der ingen Tvivl om, det var hans forgudede... hans . ..
Han rødmede helt op under Haaret over sine Tanker; han havde
altid tænkt sig hende som sin Kone.
Gabrielle kunde ikke længer gemme paa sin Lyst til at le.
»Kender De mig slet ikke?« spurgte han forvirret.
»Nej!« svarede hun rask, »men naar De er Bjørnen, saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
