Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Alvilde Prydz: Guldfuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det ubundne Naturliv fra bendes Barndom øvede snart
den samme Trolddom over hende som før, og man saa’ ofte ikke
til hende hele Dagen igennem.
Agathe kunde ikke forstaa det — hun vilde ikke for meget
plages ude i den Varme, og Gabrielle savnede hende ikke. Hun
drog helst omkring paa egen Haand. Det var saa ubegribelig
dejligt: hun kunde kaste sig i Græsset, naar hun vilde, kunde
fare op igen, naar hun vilde, og hun glædede sig med et stille
Velbehag over at være fri Tantens og Agathes dødelig
kedelige Spadsereture op og ned Alleen.
Men i Havnehagen paa Skrænten lige over Vejen kunde
hun ofte ligge hele Formiddagen og følge Færdselen der nede og
Stimmelen ud og ind fra Handelsmandens Butik, der laa lige
til venstre.
En Formiddag, en lummer Dag, laa hun igen der oppe
halvdød af Træthed og Hede. Hun var netop kommen ned fra
den en Mil bortliggende Sæter, hvor hun havde været en Uges
Tid, og hvilede nu ud under den store Birk paa Skrænten. Hun
laa med halvlukkede Øjne, men pludselig blev hendes
Opmærksomhed vakt ved en højrøstet Larm neden under. Det var hos
Handelsmandens. Hun kunde se, hvor Gaarden var fyldt med
Heste, forspændte Læs med Tønder og forskellige Kasser. I
Butikdøren stod Handelsmanden og lod til at være meget ophidset
Der kom nogle ud af Folkestuen og begyndte at læsse a£ Det
faldt hende ind, at det var Jærnbanetiden, • det gjaldt, og det
ærgrede hende, at Folkene ikke skyndte mere paa, men det var
en lummer Dag, og den lille Handelsmands Vredesudbrud viste
sig ikke meget virkningsfulde, da en høj, kraftig Skikkelse fo’r
forbi ham gennem den aabne Dør, det var Nils.
Der lød nogle korte, bydende Ord, og hendes skarpe Øjne
saa’, hvor en ubændig Vrede brød frem, medens de tunge
Tønder og Kasser dansede fra hans Haand. Folkene blev
som elektriserede og tog alvorlig fat, medens de halv
skamfulde fulgte den unge Kæmpes Styrkeprøver med beundrende
Blikke.
Gabrielle holdt sig om Birken med den ene Haand og
bøjede sit smidige Legeme langt ud over Skrænten.
Hvor herligt det var at se en saadan Styrke! Hun
rødmede af Stolthed over ham; saaledes skulde Mændene være! Og
hvor det klædte ham at være vred, saadan rigtig ordentlig sint! Hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
