- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
835

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Alvilde Prydz: Guldfuglen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hun blev beroliget. Det var jo ogsaa sandt, det var
umuligt, at Gabrielle kunde glemme sig saa.

Men da Gabrielle kom op paa sit Værelse den Aften, sad
Agathe der. Hun saa’ ikke ud som hun plejede, og Gabrielle
blev bleg ved at se hende.

»Undskyld, Gabrielle!« sagde hun hurtig. »Jeg véd, at
du nødig ser mig, nødigere hører mig, men i Aften vil jeg tale
ud —; siden skal jeg tie. ... Jeg véd det alt sammen, har
forstaaet din grænseløse, ufattelige Forblindelse hele Tiden, og
jeg har sørget over dig! . . . Hvad vil du med den Bjørn!«
Hendes Stemme sitrede foragtelig. »Han er et stort Dyr, der spiser
og drikker ustyrtelig, som du selv siger; — men fordi det er ham,
Nils, som gør det, er det gaaet over i dine Begreber som noget
beundringsværdigt. Var det en anden, vilde du som jeg finde
det — væmmeligt!

Og saa tror du, at han elsker dig saaledes som du elsker
ham! Kæreste Gabrielle, da havde han været en anden Mand
nu end den han er. Da havde han rejst sig og havde arbejdet sig
frem til dig; det er ikke Ævne, der har manglet, det er . . .
Renhed i Karakteren og Ærlighed i Viljen!«

Hun gemte sit Ansigt i Hænderne; saa saa’ hun op igen.
»Jeg tror, det er en herlig Mand, den du har elsket, Gabrielle,«
vedblev hun mildt; »men det er ikke Nils! . . . Nils er det
ikke!’ Gid han maatte eksistere den Mand, men Tante Kristine
siger, Mændene forstaar ikke at elske længer, er ikke værd at
elskes længer! Tante Kristine siger, det er Kvinderne selv, som
maa tage fat, skal der blive Mænd og ikke bare Mandfolk, som
ikke ser andet end sig selv! . . . men Kvinderne er for tuslede,
siger Tante Kristine, og saa bliver det ikke til nogenting.«

Der blev en Tavshed.

»Du behøver ikke flere Beviser, Gabrielle! Ønsker du fler,
saa tænk paa alt hvad du har hørt om ham i Aften, tænk paa,
at han er forlovet med Danskemaren! Det er sandt alt sammen,
saa vist som Gud ser os!«

Gabrielle var sunken ned paa en Stol; nu rejste hun sig
op langsomt, aandsfraværende.

Agathe gik nogle Skridt hen imod hende. Hun veg
uvil-kaarlig tilbage.

»Jeg ser, du hader mig!« udbrød Agathe krænket; »jeg
vidste det før . . . men alligevel maatte jeg undersøge det og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free