- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
869

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Dr. med. Jul. Petersen: Peter Ludvig Panum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

som Epidemilæge udsendte Kandidat allerede giver glimrende Beviser
paa sit Forskertalent og sin eksakte Ævne, idet han navnlig ved
Hjælp af disse isolerede Smaaøers ejendommelige
Naturbeskaffenhed formaaede nøjagtig at forfølge Sygdommens Smitteforhold og
bringe dem til fuldstændig Klarhed. Autoriteterne havde ikke
taget fejl, da de betroede den unge Mand denne vigtige Sendelse.
En lignende Dygtighed viste han et Par Aar senere, da han som
Koleralæge var sendt til Bandholm. Men med Afhandlingen om
denne Epidemi ophører ogsaa hans Virken paa den egentlig
praktiske Medicins Omraade. Hans hele Aandsretning fører ham
mere og mere over mod en ren videnskabelig Arbejden, særlig
mod Kemiens Anvendelse i Fysiologiens Tjæneste, og hans
Doktordisputats (1851) behandler saaledes »Fibrinen og dens
Koagulation«. Paa sin store Studierejse (1851—53) beskæftiger han sig
ogsaa udelukkende med fysiologisk Kemi og
Eksperimentalfysiologi. Han var et helt Aar hos Claude Bernard i Collége de
France og deltog i alle denne geniale Fysiologs eksperimentelle
Undersøgelser, ligesom han ogsaa samtidig studerede under Wurtz.
Hans Bekendtskabs- og Discipelforhold til den omtrent
jævnaldrende Virchow udviklede sig nu under et langt Ophold i
Wurzburg — hvor V. efter Reaktionens Sejer i Berlin havde
modtaget et Professorat — til et fast Venskab, der varede et
langt Liv igennem.

Panum var nu fuldt rustet til at tage en meget
fremragende Del i den fysiologiske Forskning, som netop da fra de
nye naturvidenskabelige Udgangspunkter udfoldede sig med
overordentlig Kraft og Dygtighed i Tyskland, baaren frem af Forskere
som Du Bois Reymond, Helmholtz, Ludwig og andre, alle omtrentlig
jævnaldrende af Panum; og da denne straks efter sin Hjemkomst
1853 blev fysiologisk Professor i Kiel, og ved sin store Energi
hurtig fik bragt Liv i Faget, fik stiftet Kiels fysiologiske Selskab
og oprettet et formaalstjænligt fysiologisk Laboratorium, stod han
snart sideordnet med de andre fremragende Forskere i
videnskabelig Anseelse. Kun et Par Aar efter sin Ansættelse
publicerer han i flere Bind af Virchows Arkiv det omfattende
eksperimentelle Arbejde, som mere end noget andet har gjort hans
Navn videnskabeligt berømt: »Experimentelle Untersuchungen zur
Physiologie und Pathologie der Embolie, Transfusion und
Blut-menge«, hvori han ikke alene faststiller store videnskabelige
Resultater, men ogsaa griber direkte ind i selve Lægekunsten, idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0879.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free