Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For god!
I Landskrona var hun født og héd Emma Jonsson.
Hendes Fader var noget paa en Fabrik, en stor, stærk
Mand med en mærkelig Passion for Hunde og en stærkt udviklet
Stoltheds- og Selvstændighedsfølelse.
Ogsaa Moderen var stor og stærk; men i aandelig
Henseende det modsatte af sin Mand; svag og eftergivende, let til
Taarer, som han var let til Vrede.
Og dette Barn elskede de begge over alt i Verden.
De havde haft 2 ældre; den ene, Sønnen, havde gjort gale
Streger, stjaalet af Kassen i den Butik, hvori han stod. Han var
lige saa stolt som Faderen; men havde dog i Graad bedt om
Tilgivelse paa sine Knæ. Saa havde Faderen sparket til ham, og
begge havde en Ed paa Læberne, da de skiltes
Ved Laan hist og her og utrolige Anstrængelser havde
Moderen skaffet Penge til ham til at komme til Amerika for; men
det maatte Faderen ikke vide.
Den Gang var hun ganske lille; hun havde siddet i
Kakkelovnskrogen, da han bad om Forladelse; hun havde følt Sparket
som om det var hende selv, der havde faaet det, og siden
den Tid nærede hun en uovervindelig Angest for Faderen. Naar
han paa sin tavse Maade vilde kæle for hende, kunde hun
pludselig give sig til at græde, skønt hun dog var saa inderlig
lykkelig.
Faderen forstod ikke dette, og vænnede sig derfor lidt efter
lidt til ikke at beskæftige sig meget med hende; men naar han
troede sig ubemærket, kunde han sidde og stirre paa hende, og
selv om hun sad med Ryggen mod ham, kunde kun altid mærke
det næsten som en sviende Smærte — og hun kunde faa saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
