Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at fortælle hende om Guds Naade og Barxnhjærtighed, og med
Andagt hørte hun Historien om Josef og hans Brødre..
Men naar hun kom fra Skole, saa gik det afsted foran alle
de andre i Tildeste Løb med Hatten bag i Nakken, dinglende i
Baandet, og naar de paa deres Vej traf nogle Drenge, der
spillede Klink op ad et Plankeværk, kunde det hænde, at hun för
midt ind i Spillet og sparkede til Skillingerne, saa ingen Djævel
kunde hitte Rede i dem, og saa gjaldt det om at løbe fra
Drengene i den vildeste Tagfat langs med Stakittet helt ud paa Byens
Marker.
Hendes Legeme udviklede sig hurtig — hurtigere end efter
hendes Alder at vente. Medens hendes Klassekammerater næppe
var begyndt at blive lange og pigeranglede og faa Blegsot og se
ud i Ansigterne som Fotografier, der ikke ere retoucherede, var
hun allerede stor: Skuldrene var traadt frem, Barmen bleven fyldig,
Haaret mørkere og kraftigt, Trækkene udprægede med store,
klare Øjne, Gangen sikker, og Lænderne allerede forholdsmæssig
brede, — saa stor, at selv Kjolen maatte vokse for Anstaandigheds
Skyld; det vilde Moderen have.
Men hendes Aand og hendes Væsen var et Bams. Hun
legede med Dukker og Sjippetov og Tøndebaand, naar hun kunde
komme til det, stjal af sin Moders Sukker, rakte Næse ad
Butiksdrengen omme paa Hjørnet,’ naar hun var vred paa ham, og bad
om Slikkerier, naar de var gode Venner.
Hun blev betragtet halvvejs som en Naturmærkværdighed
i den Gade, hvor de boede, og de andre Pigebørns Mødre plejede
at rakke ned paa hende og kalde hende en uopdragen Tøs.
Hun havde sin Faders Stoltheds- og Retfærdighedsfølelse.
En Gang var der en af hendes Skolekammerater, der i et
Skænds-maal sagde til hende: »Du skulde hellere rejse over til din
Brodér, den Tyveknægt, i Amerika!« — Saa for hun i hende som
en Kat i en Mus og pryglede hende, indtil Skolelæreren skilte
dem ad, og saa gik hun hjem og græd hele Dagen og vilde ikke
sige hvorfor.
Hun havde ingen egentlig Veninde, eller rettere: alle
de smaa Piger var hendes Veninder; dem tog hun sig af og
beskyttede dem mod de store. I sin egen Klasse havde hun kim
Legekammerater. Men der var dog én af dem, som hun gik
en hel Del med om Eftermiddagen, naar de havde læst deres
Lektier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
