Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Swinburne: Hertha. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og giv, naar du giver,
som din Moder og Ven;
skænk frit, som dit Liv er,
dets Gave igen;
ej som Tjæner til Drot eller Herre til Træl skal du give dig hen.
Børn, famlende blinde
i Skyggernes Skrud,
hvis de Lys, I ser svinde,
bestandig holdt ud,
fik I.aldrig den Sol at kende, der spreder al Taage og Slud.
Jeg, der saa’, hvor I stævned
i Natmulmets Gys,
gav jer Skyggen, I nævned
Gud, som et Lys;
men den skyggefri Menneskesjæl stiger frem, som naar Gryet
fornys.
Jeg er Livstræet, skydende,
hvælvende sig,
med Rødder, brydende
mangefold Vej;
i hver Knop af jert Liv er min Saft; I skal leve, og dø skal I ej.
Men de Guder, 1 danner
i jert Billed som Mænd, —
der velsigner, forbander
og mildnes igen, —
de er Orme i Barken, der smuldrer; de skal dø, deres Liv
visner hen.
Mit eget Blod bøder
min Bark-Huds Saar;
og Stjærner, der gløder,
i Grenene staar
og dyrkes lig Sole, til ud som en Gnist de for Solgryet gaar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
