Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
Hvad det næste Punkt, Forhqldet til Øvrigheden, angaar,
da skal jeg ikke opholde mig ved Pastor Jensens Distinktion
mellem Øvrighedsideen og Personerne, da det jo er en
Kendsgerning, at Paulus i Rom. 13 har paabudt ubetinget Lydighed
imod én af de sletteste og skændigste Øvrigheder, der nogensinde
har været, ligesom Peter udtrykkelig udtaler i 1 Peter 2, 13—
21, at de Kristne skal være underdanige »ogsaa naar de lide
uretfærdige , og det jo er en uomtvistelig Kendsgerning, at
Apostlene viste ubetinget Lydighed i deres eget Liv, samledes at
hvor de ikke uden at fornægte deres Tro kunde vise den aktive,
dér viste de dog altid den passive Lydighed, og var saa fjærnt
som muligt fra alt, hvad der kunde minde om Oprør og
Revolution. Men nu Kristus selv. Har han ikke i Virkeligheden rettet
sine af hellig Harme glødende Straffetaler mod den jødiske
Øvrighed og saaledes givet sine Disciple et Eksempel paa, at til deres
Gerning som Sandhedsvidner hører ogsaa dette »at oprøre Folke
imod enhver daarlig Øvrighed? Nej og atter nej, alt hvad Pastor
Jensen i den Henseende anfører, er enten den største
Overdrivelse eller rene Misforstaaelser. Imod Skriftkloge og Farisæer var
Kristi Tale rettet, naar den var rettet opad, hvad den
selvfølgelig langtfra altid var, som enhver, der kender noget til det
n. T., vil vide det.
Men hvem var Færisæerne? Det var et Parti, der talte
Tilhængere i alle Samfundsklasser og vel, saavidt vi kan skønne,
flest i den lavere Middelstand, medens derimod Saducæemes
Parti væsentligst rekruteredes fra de fornemme og Øversterne og
en stor Del af Præsterne, jvfr. Apost. Gerpinger 4, 1. 5, 17 og
Joh. Evang. 7, 48 og 12, 42. Naar Kristus talte mod dem og mod
de af den farisæiske Aand beherskede Skriftkloge, var det
ingenlunde fordi de var de store, men fordi de endnu i mange Maader
havde de smaa i deres Garn. Pastor Jensen lægger til Bevis for
sin Paastand en særlig Vægt paa Math. 23, der begynder med
Ordene: »paa Mose Stol sidde de Skriftkloge og Farisæere«, men
for det første glemmer han de derpaa følgende Ord: »alt det
derfor, som de sige Eder, at I skulle holde, det holder og gører,
ti de sige det vel, men gøre det ikke«, glemmer altsaa det Ord,
der er af saa ganske overordentlig Vægt for de Kristne baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
