Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Pastor J. Bjerre: Kristendommens Forhold til Radikalismen og fritænkeriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der, som det blandt andet kan ses af Frankrigs Historie, er let
at komme ind i, men vanskeligt nogensinde at komme tilbage fra.
III.
Hvad derimod angaar det næste Punkt, det kristne
Samfundsideal i social Henseende, da skal jeg være den sidste til at
benægte, at der her er meget berettiget i det, som Pastor Jensen
anfører, navnlig i Præmisserne. Jeg er enig med ham i, at
Kristendommens Sandhed skal vise sig i Kærlighedsbudets Opfyldelse,
og maa det end her bedes erindret, at den vigtigste Del af
Kristenkærligheden kan den Kristne vise imod sin Næste under alle
sociale Forhold, saa kan man paa den anden Side dog vist trøstig
fremsætte den Paastand, at ingen kan være en sand Kristen, uden
at han, til Tider i alt Fald, har følt nagende Uro ved alle de
mange tilsyneladende saa vilkaarlige og ukristelige Skel, der ere
satte imellem Menneskene i denne Verden, og som stadig hindrer
os i fuldt ud at række Broderbaand, som Kærligheden kræver
det, til alle, der komme os i Møde med Brodersind. Var alle
Mennesker sande Kristne, vilde dette sikkert have stor
Lighed til Følge ogsaa i ydre Kaar. Men derfor kan det
aldeles ikke uden videre siges, at det kristne Samfundsideal for
Livet i denne Verden er radikalt i dette Ords politiske
Forstand. Ti alle Mennesker er nu en Gang ikke sande Kristne,
men efter Kristi klare Ord er og bliver det .ahid de færreste, der
her i Verden gaar den gode Vej, og det maa derfor paa det
bestemteste hævdes som Nerven i alle Forhandlinger om denne
Sag, at Spørgsmaalet er ikke dette: hvor langt kan den Kristne
ønske at gaa i sociale Reformer, naar det kan ske ad
Overenskomstens og den frivillige Kærligheds Vej? men dette: kan den
Kristne være med til at gaa i Spidsen for de besiddelsesløse til
stadige og ofte forbitrede og sønderrivende sociale Kampe imod
de besiddende, saaledes som det er Radikalismens Program og
Fremgangsmaade? Pastor Jensen synes ikke at vige tilbage for
at svare bekræftende. Jeg maa fra mit Standpunkt svare
benægtende, og hævde, at det under de sociale Kampe, der alt er rejste,
og mere og mere vil blive rejste Verden over, er de Kristnes
Opgave at minde om, at *det ene fornødne« ikke kan fremmes,
naar Strid og Had fylder Hjærterne, at minde om, at forskellige
Kaar og den deraf følgende Pinagtighed hører med til Livet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
