Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Efteraarsliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bløffe af nogen, mindst af en fra deres egen By, og heller ikke
af den nogle og fyrretyveaarige, selvgode Kaptejn, der gør Kur
til dem ved at snakke om Poesi og Kvindelighed, Byron og Søren
Kierkegaard. Det kender de fra Studenternes Passiar i
Ferietiden. Og at den ugifte Kaptejn skulde kunne benytte sin Alders (?)
Prærogativer til at kalde de unge Piger ved Fornavn, tage dem
om Livet og kysse dem, er ikke sandt, han er jo først kommen til
Byen for halvandet Aar siden og har altsaa ikke kendt dem før efter
deres Konfirmation. Han skulde blot prøve! Kaptejn Frick er
imidlertid »alligevel interessant«, og de lader sig bevæge til at
fortsætte Ringspillet med ham. — Saa staar der: »Han rørte sig
næsten ikke, løb aldrig, men sendte Ringene ud og fangede dem
med utrolig Færdighed. Det var som tvang han alle Ringene
ind til sig. Han gjorde nogle Bevægelser med Overkrop, Arme
og Ben, saa parodiske og karikaturmæssige, at de unge Piger lo
ad ham, ikke som ad en Klodsmajor, men som ad en behersket
komisk Skuespiller«. Bortset fra det mislykkede i Beskrivelsen er
det let at høre, at Skildringen ikke er ægte, saaledes gaar det
ikke til. Kaptejnen, som er i Uniform og bestandig indtager den
overlegnes Holdning, gør sig ikke til Narrifas for at more nogle
unge Damer, og disse vilde ikke, som Schandorph siger, være ti
Minuter om at opdage, at han »skabede sig«; der vilde ikke
være gaaet Tiendedelen af et Minut hen, før de havde følt sig
forlegne paa hans Vegne.
Men candidatus theologiæ Sofus Brinckmann optræder.
Fanny Pramman, der er Værtinden i det unge Selskab, raaber
Hurra for Kandidaten, fordi hun tror, at det vil ærgre Kaptejnen,
men hun bliver flov over sin egen Stemmes gennemtrængende
Magt, »især da hun saa Kaptejn Fricks lyse Øjne rettede paa
sig. Det var, som om hun saa to kolde, ubelyste Staalklinger,
og-som om de straks skar ind i hendes levende Kød«. Det er
stærke Ord om en Befippelse. »Hun følte, at hun i et Øjebliks
Hidsighed havde udstedt en ubetænksom Krigserklæring mod en
farlig, en besindig Krigsmand«, og hun »mærkede, at Graaden (!)
pressede hende op-i Halsen«. Dog hun vinder atter Mod; den
unge Teologs Ihærdighed ved Ringspillet virker paa hende som
»en berusende, frisk Vin«, og da Kaptejnen har trukket sig ud af
Legen for i Værdighed at nyde en Cigar paa en Bænk, siger hun
til Kandidaten: »Uh — puh! lad os hvile lidt . . ., til Kaptejn
Frick har pustet af; det er Synd, at han ikke kan være med,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
