Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: G. Brandes’ „Berlin“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og der er mere her end fængslende Fremstillingskunst.
Skønt opstaaet gennem tvangfri Meddelelser til Hjemmet om
Dagens Æmner og hvad der ellers i Øjeblikket har tildraget sig
den skrivendes Opmærksomhed, er Bogen — saaledes som den
her foreligger — dog en Helhed. Naar man har læst den til
Ende, har man et sammenhængende Billede af tysk Aands- og
Samfundsliv i vore Dage. Der mangler næppe noget Træk af
væsentlig Betydning. Og som Bogen har en indre Sammenhæng,
saaledes har den — i bedste Forstand — en Tendens. Forf. siger
et Sted følgende bitterlig sande Ord: »Tror man at vi i 1864 havde
staaet som vi stod, i Fald vore »Førere« i Pressen havde haft et
Ophold i Tyskland eller et grundigt Studium af Tyskland bag ’sig.
De havde læst nogle tyske Aviser, det var alt, og de valgte ud* af
dem, hvad de fandt passende at fortælle deres Landsmænd. Men
ikke én af dem følte det som en patriotisk Pligt at lære Tyskland
at kende. Hvis en og anden af de Mænd, der altid have skreget og
endnu skrige højest mod Tyskland og Tyskhed og altid have forstaaet
mindst deraf — hvis en af dem havde begrebet, at han i Stedet
for at skælde Aaret rundt, hellere en Gang om Aaret skulde
have gjort en Rejse i Tyskland for at studere sin Fjende, kende
Stemninger og Tilstande hos ham, og tale med hans betydelige
Mænd, saa vilde det næppe være gaaet i Danmark, som det gik
––––-. Fra Danmark lyder højere og højere kun Raabet paa
Fæstningsværker. Paa Indsigt raaber ingen. Man ser ikke, at
den første Betingelse for et grundigt Forsvar mod Tyskland er et
grundigt Kendskab til Tyskland.« — Jeg tror ikke at fejle, naar
jeg ser den hele Bog som baaret frem af denne Tankegang.
Brandes har gennem den villet opfylde en »patriotisk Pligt«.
Den, der vil lære at forstaa det moderne Tyskland, kan
ikke ønske sig en bedre Fører end Dr. B. Aldrig har han vist
mere af den smidige Tilegnelsesævne, der er en af hans bedste
Egenskaber som Kritiker. Her er intet »Lobhudelei« og ingen
Nedrakken: enhver Aandsretning, enhver Personlighed er forstaaet
med sit Væsensfortrin som med sin Begrænsning. Atter og atter,
paa hundrede forskellige Maader skildres Modsætningen mellem
Martsgenerationen og den nulevende, af Bismarck prægede Slægt.
Med Vemod ser Georg Brandes det Slægtled dø ud, »som det
nyskabte tyske Rige skylder alt, hvad det har i sig af Frisind og
Tro paa Ideer«, disse halvtredsmdstyveaarige, hos hvem politisk
Ungdom nu ene findes. Øjensynligt ligge de hans Hjærte nærmest,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
