Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Herman Bang: Teatrene (Efteraarssæsonen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den, som under disse Forhold penny vil paastad, iåt Privatteatrenes
Direktører skylder dem selv og de evigt gentagne Vildfarelser deres kranke Lykke,
vil jo næppe høste nogen inderligere Tak nu end i hin Tid; da han stod
mindre ene om at påhvise Fteljléne.
Et åf vore Teatre styres efter en Plah. Hr. August Rasmussen véd sin
Veji Han gaar fremad uden et Blink ’til Siden ad dan Vej, Forholdene siges at have
lesvnet ham som den eneste. Han vil forhäabentlig vad sit Mani, en Dag at
have i sine Hænder en vis Kapital. Fremtiden -vil vise, hvor vidt han vil
benytte noget af denne Kapital i Kunstens Tjeneste. Men selv om han ikke gør
det, er Hr. August Rasmussen den eneste af von»;Teaterdirektører, hvem
Kritiken intet har at (bebrejde. Den: har ai konstatere, at ,eft Maal forfølges; -den
kan tilføje, at det forfølges med eB hensynsløs Offervillighed med Hensyn til
Penge, og alt det, som for Penge fase: Pragt, Lys, Dekorationer og Kvinder.
Hvis Hr. August Rasmussen ikke. havde spillet »Fyrst Zilah*, vilde han
ikke en Gang have berettiget vort lille Suk-ovér, at ban ikke har udskilt af
sit Personale enkelte, som er overflødige i hans sædvanlige Repertoire, pg som
i dette Repertoire kun fordærves.
Men naar vi er færdigle med Kasino, er det . forbi mad alt, hvad: Enhed
og Plan kan nævnes. Personalerne er ligB saa tilfældigt sammensat scan
Repertoiret. Ved det ene Teater folder de unge Domer over hverhndres Ben,
det andet spiller paa en .eneste Primadonna; det ene Teater har tre-ftr«
komiske Skuespillerinder, det andet ingen; det ene Teater samler paa
Skuespillere, det andet forsøger uden Skuespillere at danne et Repertoire.
Det vilde ,være Uret mod Direktør Andersen at nægte, at hhn na og da
syr Purpurlapper paa sit Teaters kunstneriske Bomuldsklædning. Han gør
det endog ret hyppigt. Men hidtil har Raabet om Repertoirenøden været
Undskyldningen for dette Teaters store FejL Raabet tør ikke gælde mer. I
alt Fald bør man uforbeholdent undersøge Fejlen. i
Der kan raade en Tvivl om, hvor vidt Direktør Andersen har Modet
til at grunde et literært Teater. Han har i alt FaW bestandig, Sæson efter
Sæson, isprængt sit Repertoire med saa fremmedartede Bestanddele; at faati
synes mig at mene, at visse fremmedartede Elementer er nødvendige for al
redde det literære Teaters Kasse; t _ .
Han deler muligt her an almindelig Tro-, som. forekommer mig at være
en almindelig Vildfarelse. Det kan ikke være gavnligt ved jiNinkthe*: at
jage det Publikum paa Flugt, man ved „Et Besøg* har samlet Samtidig med
at man ved at dyrke saa forskelligartet Repertoire: tvinges til at holde! i— selv
ved et fattigere personelt-forsynet Teater — Kræfter, som er tiiorvfers ehteu.i
den ene eller den anden Gren af Skuespilftrteftie, og man samledes forøget
Udgifterne — gør men, ved uafladelig at jage Publikum hid og didi Indtægterne
meget stærkt divergerende, og hele den pekuniære (Stilling uberagneAg.
Just i Tider som disse syntes det at mælte gælde om at fæste« til sft
Teater en bestemt Kreds af Tilskuere, hvis stadige Interesse man holdt fangen.
Om den vilde den daglige Sucees da spænde sin! varierende Mur af det store
Publikums Flok. ,■■ ■< .... .
Men for at naa dette Maal mætte der arbejdes meget stærkt Fok at
kunne tilfredsstille dette faste Publikums. KraV, mætte man bringe .et saa
hastigt vekslende Stof af Stykker, at det vtar nødvendigt at’ arbejde med te
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
