Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Iver Iversen: Mareridt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Knæs i Kløveren stod en broget Række af røde, sortplettede,
hvide Malkekøer; de stak Mulerne dybt i det duftende Grønt og
slog med Halerne af Velbehag og Fluekildren.
Yderst paa Fløjen to svære, blankbrune Heste; — en Karl
med hvide Skjorteærmer og Bukserne krængede op over Knæet
slentrede fløjtende hen til dem.
Ved den sidste Ko nærmest Markleddet sad en Pige’ med
rødt Livstykke, kort Skørt, gult Haar i Pisk, bare Arme og Ben,
og malkede.
Nu rejste hun sig, gav Koen et venskabeligt Klaps paa
Bugen, tog Aaget med de store Mælkespande ved over Nakken og
gik med sin Trefod i Haanden hen imod Hasselhegnet.
Karlen havde imidlertid slaaet Hestene løs, nu svang han
sig op paa den ene, og førende den anden ved Tøjret og med de
nøgne Ben klemt ind mod de blankbrune Sider red han i
hoppende Fart over Marken. — Kandidat Jensen rejste sig fra Tromlen
og styrede ligesom de andre hen mod Leddet.
Han saa nu Pigen lægge Aaget ned for at lukke den
stridige Laage op, han saa Karlen, der var naaet op paa Siden
af hende, pludseligt bøje sig ned, gribe hende om Livet, presse
hende op til sig og kysse, kysse, kysse hende paa Mund og Hals,
medens hun skreg og lo, sparkede og raabte og vaskede hans
Øren med smældende Smæk.
Jensen skyndte sig saa fort han orkede; han var sædeligt
indigneret over, at den raa Karl kunde bære sig saa upassende ad
mod en ung værgeløs Kvinde, han raabte vred til Karlen om
straks at slippe hende, svang sin Stok og ilede til for at frelse. —
Stødende sig løs med et Spjæt, saa Klæderne fløj om hende,
slog Pigen Hesten over Krydset med Trefoden; den stejlede i Vejret
og jog med sin Kammerat gennem Leddet og hen ad Vejen i
springende Løb, medens Rytteren vendte sig halvt om og grinede
ad hende.
Pustende, forarget naaede Jensen endelig Pigen, som
frejdigt med Næverne truede Karlen, der bares bort i en slørende
Støvsky.
Hun tørrede Sveden af Panden, Haaret var løst op og
rullede i en svær, komgul Bølge ned over Halsens brune Nøgenhed
og det stormende, spændte Bryst, som et daarligt hægtet
Livstykke knap kunde holde inde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
