- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
22

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Omsætning, en større Velstand. Alt tyder saaledes paa, at
Frembringelsen af Formuegenstande har været i kraftig Tilvækst her i
Landet i de sidste 10 Aar, og at Mængden af nyttige og
værdifulde Genstande, der staa til Nationens Disposition, et1 bleven forøget
og ikke formindsket. Derimod er der foregaaet den Forandring
med disse Genstande, at deres Værdi udtrykt i Guldmønt o: deres
Pris er bleven mindre end før. En saadan blot nominel
Forandring af Genstandenes Værdi er uden større Betydning for Landets
egne indre Omsætningsforhold; ti hvad den indenlandske Sælger
taber derved, det vinder jo den indenlandske Køber. Overfor
Udlandet faar det derimod en mere reel Betydning, her er det et
Tab, naar alt, hvad vi sælge til Udlandet bliver lavere betalt
end før, men paa den anden Side faar Landet en Fordel,
naar det, vi købe fra Udlandet, ogsaa er bleven billigere.
Om Prisfaldet har bragt Landet Fordel eller Tab beror altsaa
paa, om vore Eksportartikler ere faldne mere i Pris end vore
Importartikler. Den sikreste Maade at udfinde dette paa vilde
være at beregne Udførselens og Indførselens Værdi, dels efter faste,
ensartede Priser for den hele Periode, dels efter Priserne i hvert
enkelt Aar. En Beregning af en noget lignende Art er foretaget
af Statistisk Bureau for Aarene 1880—84, og den viser, at
Prisbevægelsen gik i en for os gunstig Retning i de tre første Aar
1880—82 og i en ugunstig Retning i de to sidste Aar 1883—84,
men Beregningen viser ikke, om dog ikke selv disse to sidste Aar
frembød et gunstigere Prisforhold end hvad der var almindeligt i
tidligere Tid. I saa Henseende skal jeg kun bemærke, at Prisen
paa vore vigtigste Landbrugsprodukter i Gennemsnit for Aarene
1880 —84 ikke er gaaet saa meget ned siden »de gode Aar«, den
første Halvdel af Halvfjærdserne, som Prisen paa vore vigtigste
Importartikler. Dette skal nærmere blive paavist i den følgende
Afdeling af denne Undersøgelse, foreløbig skal jeg henvise til min
Kollega Prof. Scharlings Bemærkninger herom i sidste Hæfte af
Nationaløkonomisk Tidsskrift (6te Hæfte, Pag. 534). Det synes
saaledes som om endog selve det almindelige Prisfald er foregaaet
paa en saadan Maade, at det er bleven til Fordel for Danmark,
idet de andre Landes Frembringelser ere sunkne mest, saa at vore
i Sammenligning dermed ere stegne i Værdi.

Men naar altsaa ikke alene Mængden af Produktionsmidler
og af andre nyttige Genstande her i Landet er bleven større, men
naar ogsaa disses Købeævne overfor Udlandets Frembringelser er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free