- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
38

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Emil Hannover: Nogle Billeder paa Charlottenborgs Decemberudstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arbejde af ham paa denne Udstilling ejede en fin Farvestemning,
men mon den var ganske sand? Mon den ikke snarere var en
Erindring fra et Pariser-Ophold? Ti af saadanne Erindringer

kom der i det hele hos en Del Udstillere adskilligt til Orde, hvilket
kan være ret naturligt for Folk, hos hvem Minderne endnu er
friske. Men værre end Pariser - Minderne er Pariser-Drømmene.
De fostres i nogle endnu bruskede Kunstnerhjæmer, der ved
højlys Dag drømme sig mod det forjættede Frankrig. Resultatet er
de rene Drømme-Billeder, virkelige Drømme-Olie-Billeder, som
ikke har det fjærneste med Natur eller Erfaring at gøre. D’Hrr.
skulde vaagne op og knibe sig i Armen: Virkeligheden er dog
usigelig meget smukkere end Drømme, og saadanne har den
ubehagelige Egenskab kun at have Værdi for den Hjærne, der har
klækket dem.

Af Landskabsbilleder ejede Udstillingen enkelte fortræffelige
Ting ud over Johansens før omtalte. En Debutant, Hr. Syberg, havde
malet en morsom Svinegaard, der foruden nogen Manér rummede
megen Originalitet. Det samme gjaldt til Dels om Sigv. Hansens
Arbejder. Achens »Kornblomster« var et bedaarende lille Stykke
dansk Natur, støvet og farvefin som denne er del paa en bagende
hed og solfyldt Sommerdag. Wildenradt havde udstillet bl. a. et
Skovinteriør fra Nøddeboholt, — et smukt Eksempel paa hans
grundige Iagttagelse af Naturen og behændige Haand til at
gengive den. Særlig var de svale Lufttoner i Billedets Midte
vellykkede. —

.........Alt i alt en Udstilling med et kvikt og levende

Fysiognomi, men ogsaa med mange forfængelige Egenskaber,
farlige Varsler for Foraarets kommende Kampagne.

* *

Efterskrift. Efter at ovenstaaende var skrevet, berig edes
Udstillingen endnu med nogle interessante Arbejder. Bertha
Weg-mann udstillede saaledes et sprudlende rutineret Dobbeltportræt af
»To Søstre«, og Fru Anna Ancher en Pastel af en gammel Kone.
Fru Anchers Billede turde være det allerbedste af de talrige
Studiehoveder, hun har udført med Kridtene. Det besad et næsten
Hol-beinsk strængt, ordknapt Udtryk om Munden og et forunderlig
melankolskt Blik i det slørede, vandblaa Øje.

Endelig føjede Carl Locher en udmærket saltfrisk Marine
til Udstillingen.

Emil Hannover.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free