Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I.
William Gladstone er født 1809 i en rig og anset
borgerlig Slægt. Hans Fader, John Gladstone, var en af
Liverpools største Købmænd og desuden en Mand, der spillede en
betydelig Rolle som lokal Politiker. Han bidrog meget væsentlig
til at gennemføre Cannings Valg i Liverpool 1812, og siden den
Tid var han liberal Tory med Liv og Sjæl: Canning blev saa at
sige Husets Skytspatron. Som Dreng har William Gladstone mere
end én Gang lyttet til Samtaler mellem Faderen og den beundrede
Gæst, og de politiske Grundsætninger, der direkte blev ham
indpodede, var Cannings. I én Henseende har denne Paavirkning
sat kendelige Spor: den Uvilje mod Tyranni, den dybe og
virksomme Medfølelse med alle undertrykte Nationer, som Gladstone
saa ofte har lagt for Dagen, er sikkert nok tændt ved Gnister fra
Cannings Ild. I en anden Henseende har Impulsen været mindre
ædel og ogsaa mindre varig. Canning nærede en vis Sky for at
forlade det aristokratiske Grundlag, hvorpaa Englands Forfatning
hvilede, og den Mistillid til den store Befolkning, som Gladstones
første politiske Optræden var præget af, har vistnok sin Rod her.
John Gladstone vilde give sin Søn den bedste Opdragelse,
der var at faa for Penge, og sendte ham derfor først til Eton og
siden til Universitetet i Oxford. En tarveligere Forberedelse til
Deltagelse i det praktiske Liv end den, der her gaves, kan
vanskelig tænkes. Fra Eton var al ikke-klassisk Viden omtrent
banlyst. Man lærte en Smule Teologi, og ellers kun Græsk og Latin.
Ikke en Gang i disse Fag var Undervisningen fyldestgørende; der
opnaaedes nok en Del sproglig Færdighed, men om en dybere
Tilegnelse var der ikke Tale. Lykkeligvis stod Undervisningen
kun i anden Række i Eton: den tog alt i alt knap elleve Timer
ugentlig. Største Delen af Tiden var altsaa overladt Eleverne
selv, og de forstod prægtigt at faa det Støv ud af Lungerne,
som Skoletimerne ihærdigt dryssede i dem. Eton-Drenge har
altid været ansete for kvikke Fyre, der ikke stod tilbage i nogen
Slags Sport, og det gjaldt her i endnu højere Grad end i andre
Skoler, at det ikke var Skolearbejdet, men alle Slags
Udenoms-Idrætter, der skabte en Drengs Ry. Den Aand, der raadede i
Eton, kikker nok saa skælmsk frem gennem et lille Ordskifte i
en Parlamentskommission til Undersøgelse af det højere Skole-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
