Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk: den stærke Pande, de dybe, mørke Øjne, Skikkelsens
ungdommelige Kraft og Sundhed tiltalte alle. Heller ikke kunde
man nægte ham politisk Kundskab og logisk og oratorisk Ævne,
men alligevel var og blev han upopulær; det, at han skulde
tvinges Kredsen paa af Hertugen, var nok til at slaa en Streg over
alle hans gode Egenskaber. Hans Program var heller ikke
synderlig indbydende: det var de sædvanlige Advarsler imod for megen
Reformiver, en Henvisning til Statskirken som det store Værn mod
Tidens slette Instinkter, og endelig en halv og nølende
Tilslutning til Øjeblikkets store Reformkrav: Slavefrigørelsen.
Efter en to Maaneders Agitation kom endelig Valgdagen, d. 11.
December 1832. Den var ingen Triumf for Gladstone. I et hæsligt,
koldt og sludfuldt Vejr stimlede omtrent hele den lille Bys
Be-folkning sammen om Valgtribunen. Gladstone blev under larmende
Tilslutning gjort til Genstand for den ene Interpellation mere
krænkende end den anden: hverken hans Forhold til Hertugen,
hans Ungdom eller hans Faders Stilling som vestindisk
Plantageejer blev glemt. Et lille Uddrag af et Bladreferat kan vise Tonen:
„Mr. Gillson spurgte Mr. Gladstone, hvordan det gik til, al han stillede
sig i Newark efter at have undladt at komme tilstede ved et Vælgermøde,
han havde været indbudt til, og om han ikke var Hertugen af Newcastles
Protegé.
Mr. Gladstone ønskede, før han svarede, at høre, hvad Mr. Gillson
mente med Ordet „Protegé*.
Mr. Gillson sagde, han mente en Person, der var sendt af Hertugen og
som Vælgerne skulde sluge, enten de vilde eller ikke.
Mr. Kelk spurgte Mr. Gladstone, hvad han mente om del Sted i 2.
Mosebog XXI. 16: „Hvo som stjæler et Menneske og sælger det, eller det
bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes*, og om hans Fader
ikke drev Handel med Menneskekød*.
Efter at de andre Kandidater Timer igennem havde misbrugt
Forsamlingens Taalmodighed, kom Gladstone endelig frem som
den sidste i Rækken for at aflevere sin omhyggelig indstuderede
Tale. Men Forsamlingen vilde ikke give ham Ørelyd; hans Ord
overdøvedes af Hyssen og Raab. Kaaringen gav ogsaa et yderlig
slet Resultat for ham, men under den skriftlige Afstemning
forandredes Forholdet ganske. Stemningen kontrolleredes skarpt
af Hertugens Agenter, og det økonomiske Tryk udrettede
Vidundere, hvor Taler og personlig Agitation intet havde formaaet.
Gladstone fik det største Stemmetal og kunde nu — skønt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
