Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans literære Produktivitet var i disse Aar uhyre, men ham var
det dog altsammen kun Fritidsarbejde. Ind i det literære Otium
paa Hawarden vævede sig halvbevidste Længsler efter
Kampdagenes Hede og Spænding. Men inden der blev Handling af,
maatte der først skabes en Situation, som af sig selv tog hans
Ævner i Beslag og gav ham den gamle Kamplyst og Kampævne
igen, en Situation, der netop havde Bud efter ham, og som han
ene kunde fylde. Den kom, da Disraelis Stilling til den
russisktyrkiske Konflikt truede med at rive England og Europa ind i
Kamphvirvelen.
Gladstone kastede sig ind i den orientalske Konflikt til
Gunst for de undertrykte Stammer paa Balkanhalvøen og for at
hindre en væbnet Indblanding fra Englands Side til Forsvar for
Tyrkiets Integritet. Med mere end sin Ungdoms Styrke greb han
denne Sag; for dens Skyld blev han paa sine gamle Dage Agitator
og rejste en mægtig Folkestemning England over. Man maa
kende Gennemsnitsenglænderens glubske Appetit paa
Interventions-og Krigspolitik for at forstaa, hvad Mod der skulde til her at
gaa mod Strømmen. Gladstone naaede ogsaa at samle en større
Sum af Had over sit Hoved end nogensinde før, medens hans
Rival naaede sin Popularitets Højdepunkt. Da Lord Beaconsfield
ved sin Hjemkomst fra Berlinerkongressen blev baaren i Triumf
af det halve London, slog en Folkehob Ruderne ud hos Gladstone.
Men hverken Jubelraabene eller Forhaanelseme var Udtryk for
mere end Døgnets Stemning. Strømmen var allerede ved at
vende. Berlinerkongressens prunkende Teaterstads kunde ikke
længe bedrage nogen: Tiden viste ubarmhjærtigt, hvad Slags
Kram det var. Finanstilstanden forværredes, til Dels som Følge af
de evige Krige, som den konservative Interventionspolitik kastede
Landet ind i, og man begyndte at længes efter en Gang at faa
lidt Stunder til at se efter sine egne Sager.
Landets forandrede Stemning viste sig første Gang klart
ved Gladstones skotske Agitationsrejse i Efteraaret 1879. Hans
nærmeste Formaal med den var at vinde M i d 1 o t h i a n-Kredsen, hvor
han agtede at stille sig ved næste Valg, men den fik Karakteren
af en stor national Demonstration. Gladstones Styrke steg med den
almindelige Entusiasme. I en, ikke sjælden to Taler om Dagen
belyste han de forskellige Sider af sit Reformprogram med
ungdomsfrisk Veltalenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>