Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
varsler om bedre Dage. Han kan ikke — som saa mange af
hans Meningsfæller — i og for sig finde det naturligt, at hans
egen Retning tyranniserer anderledes tænkende; for at kunne
forsvare for sig selv at støtte den protestantiske Statskirke i Irland,
maa han søge Tilflugt i Sofismen om, at det netop var for det
irske Flertals Skyld, den burde opretholdes, en Sofisme, som hans
anglikanske Fanatisme lagde ham nær, og som hlev ham dobbelt
uundværlig, fordi den tilslørede den skjulte Modsætning i ham
selv mellem de Grundsætninger, han var opdragen i og dem, der
allerede umærkeligt spirede i hans Sind.
Det absolute i hans kirkepolitiske Betragtning gjorde Kampen
med den friere Aandsretning, der efterhaanden trængte sig ind paa
ham, haard, men ogsaa afgørende. Al Gaaen paa Akkord var her
udelukket. Saa snart han paa et enkelt nok saa lille Omraade havde følt
Overbevisningen om, at Kirkens Herskerkrav burde vige for en
borgerlig Retfærdighedsfordring, var Slaget tabt over hele Linjen. Derfor
antog Spørgsmaalet om Maynooih College for ham saa uhyre
Dimensioner. Havde han én Gang indrømmet det berettigede i at
Staten ydede Bidrag til en katolsk Undervisningsanstalt, vidste
han ikke længere noget principielt Forsvar for selve den irske
Statskirke. De andre Torier kunde saa prægtigt forene de to
Ting. Man gav det katolske Flertal lige hvad man var nødt til
og sjakrede om det saa godt man kunde, men om et Princip i
egentlig Forstand var der ikke Tale, blot om at beholde saa meget
af Mindretallets Forrettigheder, som Tidernes Ugunst vilde tillade.
Ikke saaledes med Glgdstone. Var det overhovedet ikke tilladeligt
at paatvinge andre det, man ansaa for Sandhed, da maatte
hele Systemet falde.
Dog, vel at mærke, ikke straks. Gladstone har aldrig haft
Ævnen til hurtigt og let at drage Konsekvenserne af en nyvunden
Erkendelse. Gammel Sympati og Vane har i aarevis kunnet
skygge over den nye Vækst og herske længe efter de gamle
Tankers Fald. Saadan ogsaa i det kirkelige Spørgsmaal. Vel
gaa hans Udtalelser stedse utvetydigere i Retning af religiøs
Frihed og Lighed, men Handlingerne stemme ikke altid med
Prin-ciperne. Allerede] 1847 talte han for Jøders Valgbarhed til
Underhuset, men endnu i 1859 modsatte han sig en Lov om Afskaffelse af
Kommunernes Ret til at paalægge alle Beboere — uden Hensyn til
Trosbekendelse — kirkelige Afgifter og mod en overfor Dissidenterne
retfærdigere Ordning af Begravelsesforholdene. Først i GO’erne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
