Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
magtesløst i sine Modstanderes Haand ved den Maade, hvorpaa
han selv stillede sig til sin Fortid. De, der af Svaghed, Nag,
personlige Skuffelser eller lignende Grunde have ladet sig lede til
at skifte Standpunkt, pleje at dække deres Desertion for sig selv
og andre ved idelig og idelig at tillyve sig en Uforanderlighed
i Anskuelser, som ikke en Gang i og for sig er af det gode.
Anderledes med Gladstone. For sanddru og for stolt til at ville
nægte tidligere Fejlsyn har han aabent indrømmet at være bleven
en anden, og han har med dyb Forstaaelse af det konstitutionelle
Livs Vilkaar godtgjort det berettigede i dette. I o chapter of
aulo-biography (1868) siger han: »Dersom Love og Institutioner bør
afspejle Landets Trang og Ønsker (og et Lands Ønsker maa
altid for en væsentlig Del betegne dets Trang), saa vil Folket,
efterhaanden som det gaar over fra Stilstand til Fremskridt, med
Rette kræve, at de Forandringer, der foregaa med dets egne
Forhold og Synsmaader, skal øve Indflydelse paa dets ledende
Mænds Udtalelser og Handlinger. Ti de er til for Folkets Skyld
og det ikke for deres. Det er ganske vist altid deres Skyldighed at
lade sig lede af Ære og Pligt og ikke blot af Øjeblikkets Fordringer
eller Planer, men selve Æren og Pligten fordre aF deres trofaste
Tjæner, at han skal tage Hensyn til de faktiske Forhold, under
hvilke han skal virke og, idet han bestandig stræber at højne
sine Omgivelsers intellektuelle og praktiske Jævnmaal, dog erindre,
at det ikke er hans Opgave af selvvalgt Stof at forme et Utopia
eller en platonisk Republik, men at styre et levende og arbejdende
Menneskesamfund, der har anerkendt Selvstyrelsen som det, der,
naar alt kommer til alt, er Kildespringet for dets politiske Liv og
for de Institutioner, der danne dets ydre Klædebon.c — Gladstone
og det engelske Folk med ham har forstaaet, at Skammen ikke
er dens, der har opgivet kærvundne Fordomme for at kunne
arbejde med paa sit Folks Udvikling og Lykke, men deres, der
forgæves søge at trodse nye Tiders Krav for at kunne hygge sig
saa meget des lunere i den Kakkelovnskrog, hvor Tilfældet nu én
Gang har kastet dem hen.
De andre Reformer af kirkepolitisk Betydning, som Gladstone
har gennemført, staa nødvendig i Skygge for den store irske
Kirkeakt, men et nyt Spørgsmaal har længe dæmret i Englands
Politik og synes nu at være ved at stige over Horisonten:
Spørgs-maalet om selve den engelske Statskirkes Eksistens.
Hvorledes vil nu Gladstone stille sig til denne Reform, hvis uhyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
