Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Ernst Brandes: Børsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
delte. Sangvinske Folk føler sig overbeviste om de allerfleste
Bankdebitorers fuldstændige Solvens; ængstelige Mennesker
dømmer anderledes; og det er ikke godt at vide, hvem af de to
Parter, der har Ret. For den mistrøstige Opfattelse taler dels
Veksel-portefeuillernes enorme Vækst paa en Tid, hvor alle Varers
Pengeværdi falder, dels det Indblik man nu og da har faaet i enkelte
Insti-tuters Foretningsførelse, naar indtrufne Faliter har røbet, hvilke
uanstændigt store Beløb de har betroet til Firmaer, hvis
Vederhæftighed almindeligt ansaas for tvivlsom. Derimod er der andre
Momenter, som taler for den lysere Opfattelse.
Den Dygtighed, hvormed Nationalbanken har opereret i en
lang Aarrække, er almindelig bekendt. Den nuværende Direktion
harvidst at forbinde to yderst vanskelig forenelige Egenskaber. Den
har nemlig aldrig vist overflødig Ængstelse eller Mistro, altid haft
rigeligt med Penge til de Købmænd, om hvis Soliditet den følte
sig overbevist — og dog har den ingensinde tabt Beløb, der var
af nogen som helst Betydning i Forhold til den hele Virksomhed.
— Hvad Banken havde til Gode hos Mohr & Kjær og H. P. Hansen
junior indskrænkede sig da ogsaa til nogle faa hundredetusend
Kroner hos hver af dem. — Banken svigtede heller ikke i November
sine sædvanlige Principer. Den bevilligede store Laan og diskonterede
uvante Vekselbeløb.
Ser man hen til Bankdirektionens Fortid, bliver det højst
usandsynligt, at den skulde være traadt hjælpende til, dersom
den derved havde udsat Banken for Tab. Dens Optræden tyder
saaledes paa Berettigelsen af den lysere Opfattelse.
Men, som sagt, jeg indbilder mig ikke at kunne besvare
Fremtidsspørgsmaalet. Jeg har kun villet give nogle af de
Momenter, hvorpaa de afvigende Anskuelser støttes.
Saa er der da det andet Spørgsmaal tilbage: om allerede
November Dagene berettiget kan kaldes en Krise eller ej. Dertil kunde
der nu ganske vist svares, at man kan kalde dem saadan, hvis
man har Lyst dertil, men ellers lade være; og at hele
Spørgs-maalet egentlig kun drejer sig om Betydningen af Ordet Krise.
Jeg foretrækker imidlertid at svare anderledes.
Lad os se Ligheden og Forskellen mellem Novemberdagene
i Aar og December 1857.
Vi havde da for det første nu som den Gang den
overordentlig stærke Ængstelse. Den havde betaget alle Gemytter, og
det var ikke blot Børsen, der var nervøs; men Skrækken havde
Tilskueren - 1886. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
