- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
86

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. phil. S. Schandorph: Calderons „Cyprianus“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Antiokia lever en from kristen Pige Justina. Hvad om han nu
stiftede et Kærlighedsforhold mellem hende og Cipriano og fik
hende til at glemme sin Kristendom, ham sin mod
Kristendommen stilende Filosoferen?

Saa er vi pludselig i Spanien, midt i Calderons Spanien,
aandelig talt, skønt Scenen lægges i og om Antiokia. Antiokias
Guvernørs Søn Lelio og hans Ven Floro drage ud til den
ensomme Skovegn, hvor Cipriano lever, for at duellere, saasom de
begge elske den skønne og dydige Justina. Cipriano overrasker
dem, bliver Mægler imellem dem som en Voldgiftsmand ved et
Kærlighedshof, kendt med alle det spanske Ridderskabs Love
og Vedtægter i slige delikate Sager. Han vil selv tale med
den dejlige.

Alle Episoder, hvoraf der ikke er faa, forbigaas i denne
Redegørelse. Den tager kun Handlingens nødvendige Skelet med.

Cipriano kommer, ser og elsker, men fortæller Justina ærlig
Lelios og Floros Elskovsdyst om hende som Pris, bejler saa
straks efter i Tugt og Ære til hende, overmandet af sin af
Djævelen indblæste Elskov. Den skønne er paa ægte spansk Vis —
saaledes som Digterne fordrede,’ de spanske Senoras skulde være —
kold og kysk afvisende. Ingen af de bejlende giver hun Haab.

Djævelen giver sig nu i Lag med at gøre den fromme
Justina Fortræd. Han hæfter en Strikkestige til Justinas
Balkonvindue og sørger for at stige ned ad den en Nat, da Lelio og
Floro samtidig møde foran Huset for at udsukke deres Elskov
til den tilbedte. Men da de begge ville anfalde den frække
Forfører, forsvinder han, og Lelio og Floro komme til at krydse
Kaarder trods deres Løfte til Cipriano, som naturligvis kommer
til, byder de ædle Herrer at holde inde og taler dem til Rette
igen. De erklære ikke mere ät ville bejle til en Kvinde, der
modtager Besøg af Tredjemand — Lelio i den Tro, at Floro er
den begunstigede og omvendt. Cipriano bliver glad, ti han tror
ikke paa Beskyldningen og finder nyt Haab for sig spire frem af
de to Rivalers Tilbagetog.

I anden Akt begiver Cipriano sig til Lisandros, Justinas
kristne Fosterfaders Hus, bejler, faar atter Afslag. Fortvivlet
lover han at forskrive sig til Djævelen for at vinde Justina.
Djævelen er begribeligvis ved Haanden med Torden og Lynild
som Akkompagnement til sine Ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free