Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatrene.
December.
December Maaned rummer vor største dramatiske Digters Fødselsdag.
Den 3dje December burde være en Festdag for alle vore komiske Skuespillere,
ligesom den 14de November for alle de tragiske. Paa saadanne Dage burde
alle og enhver anstrænge sig af ydersle Ævne, ingen maalte holde sig fornemt
tilbage, sikker paa sin første Rang, men heller ikke maatte nogen paa slige
Dage af forældede Privilegier tvinges til Uvirksomhed. Men des værre, det
kgl. Teater er fast bestemt paa, dækket bag sine Forrettigheder, at værge sin
dyre Skat, Danmarks dramatiske Literatur, mod den Fornedrelse at spilles af
andre end første Rangs Kunstnere, derfor forbyder det de andre Teatre at
spille Stykker af dette Repertoire, og derfor spiller det dem heller ikke selv.
Men det maa atter og atter siges det kgl. Teater, at det ikke er paa
den Maade, det hævder den Stilling, der tilkommer det, at være den ledende
Skueplads her i København. Vedbliver det at lade det klassiske Repertoire
ligge ligegyldig hen, og stiller det sig stadig afvisende mod den moderne
Skuespildigtning, der begynder at spire frem i vor egen Jordbund, saa
kommer der ufravigelig en Dag, hvor dets Stilling er saa undergravet, hvor dets
Grundpiller staar saa vaklende, at del hele pludselig styrter sammen. Det
Publikum, der sidder inde med den virkelig literære Smag, har længst for
største Delen trukket sig tilbage, fornærmet over, at Teatret tog saa lidt
Hensyn til dets Smag og dets Ønsker. Det har endnu ikke kastet sin Kærlighed
paa noget andet Teater, men her er et virkeligt Opland, stort og rigt, at
erobre for en Teaterdirektør. Mærkeligt at kun én af Københavns tre
Privatteaterdirektører har set dette, og rettet sine Anstrængelser mod dette Maal,
men endnu er del ikke lykkedes ham at erobre dette Publikum, kræsent, som
del er, rynker det paa Næsen ad den Stjærnekomedie, Hr. Andersen byder det.
Repertoiret rundt paa alle Københavns Scener er saa sørgelig fattigt
paa danske Stykker, de eneste, eller dog paa nær de eneste, der kan udvikle
Tore Skuespillere; det kgl. Teater gemmer dem velforvarede i sit Arkiv. Er
disse Skuespil da virkelig saa skrøbelige, at de ikke skulde kunne taale
Berøringen af en maaske mindre fin Kunstnerhaand, der endnu kun famlende
formaar at gribe om Rollen? Mon de vilde lide noget herved, det kan dog
det kgl. Teater umuligt mene, da det selv lader Operasangere og Debutanter
forløfte sig paa Shakespeares store Opgaver? Det er mærkeligt, at det ikke
ser, at det ved at give Privatteatrene Lov til at tumle sig lidt friere i det
gamle danske Repertoire end nu, vilde uden mindste Ulejlighed skabe sig en,
ja flere Planteskoler, hvorfra det kunde hente friske Kræfter til at udfylde de
allerede nu kun tyndt besatte Rammer.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
