Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Henrik Pontoppidan: To Gange mødt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tove — snakkende, leende, hostende i den forstærkede Taage, der
ber lagde sig mellem de høje Huse. Droskerne rullede gennem
Gaden, Buliksklokkeme ringede, Drengene fløjtede »den glade
Kobbersmed«. Paa et Hjørne stod en tyk Betjænt og gabede.
Reinald studsede.
Han saa’ paa disse unge Herrer, der strøg ham forbi med
velplejede Moustacher og et veltilfreds Smil i deres nye
Spadsere-pelse, .... paa disse Fruer og Frøkner, der, duftende af Par*
fume, lod deres blanke Øjne spille bag de kirsebærrøde Slør, . . .
paa disse Børn, der legede »Kuk« bag Hjørnerne eller stod i
Klynger foran de oplyste Butiksvinduer, . . . paa disse
Tjæneste-piger, der, koketterende med deres bare Arme og høje Skohæle,
vimsede ind og ud hos Bager og Slagter. Han saa’ paa disse
Haandværkere, disse Handlende, disse Madamer og Svende, der
stod i Døre og Porte og passiarede om Naboerne eller smøgede
Tobak. Og han kikkede ind i Restaurationer og ned i
Kælderbeværtninger, hvor Folk sad i tætte Masser og drak og lo.
Han forstod det ikke.
Dækkede den kanske over noget, denne Lystighed? Var
den et Skalkeskjul, hvorunder Kuglerne hemmelig støbtes?
. . . Uden næsten selv at vide det, var han drejet ind til
venstre i de folketomme Sidegader, hvor han længe gik tankefuld
omkring.
Da vaktes hans Opmærksomhed med ét af et stærkt
Lysskær, der fra et Hu6 noget foran ham strømmede ud over Gaden,
og hvori Ekvipage paa Ekvipage rullede ind og standsede. En
Skare Mennesker var stimlet sammen paa begge Sider af den
overbyggede Indgang, under hvilken balklædte Damer og Herrer
i hvide Slips hoppede ind i den festlige Vestibule.
»Hvad er det?« spurgte Reinald en fregnet
Skomager-berling, efter at han i nogen Tid forbavset havde betragtet dette
Skuespil.
»Det er de liberale.«
»De liberale? Hvem er det?«
»De liberale! Naada! . . . Maa vi bare være her!«
»Der er Faneindvielse,« indskød nu en gammel Morlille i
Kyse og Saloppe og nikkede højtidelig op til ham.
Han saa’ ned paa hende, som om han ikke vilde tro sine
egne Øren. — Faneindvielse! gentog han for sig selv . . . Men
var der da vunden nogen Sejer? — Eller ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
