Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Professor H. Høffding: C. Lange: Om Sindsbevægelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Inddeling stemmer i det hele med den, som den nyere
Psykologi lægger til Grund, som det jo ogsaa er den naturligste
Fremgangsmaade at gaa fra det elementære til det mere
sammensatte. Man kunde dog maaske gøre Indvendinger mod den Maade,
bvorpaa Forf. i det enkelte drager Grænsen mellem de to Grupper
af Følelsesfænomener. Saaledes er det næppe rigtigt at henføre
Forundring til de sammensatte Følelser. Der er et Element af Forundring,
hver Gang et Sanseindtryk kommer til Bevidsthed, idet det er en
Betingelse for enhver Fornemmelses Opstaaen, at den Tilstand,
Indtrykket fremkalder, staar i en vis Modsætning til den
forud-gaaendeTilstand. Jo mere etindtryk er forskelligt fra det foregaaende,
og jo pludseligere det kommer, des stærkere bliver det Element af
Forundring, som gør sig gældende, og som kan danne Indledningen
til meget forskellige Sindstilstande (Frygt, Skuffelse, Foragt og
Kærlighed o. s. v.). Der er saa meget des mere Grund til at fremhæve
dette, som den Grænse, Forf. vil hævde mellem de to Grupper
af Følelsesfænomener, næppe vil kunne fastholdes, uden naar man
til de af ham anførte Skelnemærker føjer endnu et, nemlig at
Sindsbevægelserne mere have Karakteren af pludselige
Opbrusninger, medens de egentlige Følelser eller Lidenskaberne ere fastere,
varigere, mere indgroede Tilstande.
Disse Sindsbevægelser vil Forf. nu studere ved Hjælp af den
fysiologiske Metode. Han havde oprindelig stillet sin
Opgave saaledes, at han spurgte om Sindsbevægelsernes Virkninger
paa de legemlige Livsytringer; men han kom til det Resultat,
at det var en helt urigtig Maade at stille Spørgsmaalet paa.
Sindsbevægelsen er ikke ét, dens legemlige Virkning et andet.
Vi have, fysiologisk set, her ikke et Hovedfænomen, »selve«
Sindsbevægelsen, og et Bifænomen, dens Virkninger paa Organismen.
Fysiologen kan ikke indrømme, at disse Virkninger ere noget
underordnet; det er for ham netop dem, der udgøre hele
Sindsbevægelsen. Man gaar ud fra en forudfattet og ubegrundet
Distinktion mellem Sjæl og Legeme, naar man henlægger
Sindsbevægelsen til Sjælen, og først efter at den er opstaaet dér,
lader den virke paa Legemet. Fysiologisk set kunne vi kun studere
Sindsbevægelsen gennem det, der foregaar i Legemet; en
Paastand om, at dette er foraarsaget af noget, der foregaar i Sjælen,
er uvidenskabelig og ubevislig. Vi maa i hvert Tilfælde se, hvor
langt vi kunne komme ved Hjælp af den blotte Fysiologi.
Forf. viser dette ved en fysiologisk Skildring af nogle af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
