- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
120

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Professor H. Høffding: C. Lange: Om Sindsbevægelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

her ved Hjælp af sin Tids Fysiologi en Teori, der søger at lade
baade den fysiologiske og den psykologiske Side ved Fænomenet
komme til sin fulde Ret. I den nyere Tid har fremfor alle Spinoza
hævdet denne Synsmaade, som i vore Dage har saa mange
Tilhængere. —

Hævdelsen af den fysiologiske Kontinuitet er en
Lære, der kan bestaa uafhængig af den specielle Antagelse, som
Forf. hævder: at det væsentlige ved Sindsbevægelsen

netop er de organiske Virkninger, i hvilke den sædvanlige
Opfattelse kun ser Bifænomener, — at Sindsbevægelse altsaa
egentlig kun er Fornemmelse af de organiske
Virkninger. En amerikansk Psykolog, William James, hari
Tidsskriftet »Mind« (April 1884) fremsat en lignende Teori. For at
den skulde godtgøre sin Sandhed, maatte det kunne vises, at
Sindsbevægelsen ikke opstaar, før de organiske Virkninger fornemmes.
Dette vilde stemme godt med, at Lyst- og Ulystfølelse i det hele
synes at behøve længere Tid til sin Optræden end Fornemmelser
og Forestillinger. Men Betingelsen for, at hine organiske Virkninger
kunne indtræde, er, at der foregaar en Udstraaling i Hjærnen
fra de Centra (for Sanseiagttagelse eller Forestilling), som vække
Sindsbevægelsen. Kun naar denne Udstraaling naa’r til visse
andre Centra (i Følge Forf. til det vasomotoriske), opstaar
Sindsbevægelse. Mon der nu ikke i Bevidstheden skulde gøre sig noget
gældende, som svarer til denne Udstraaling? Og skulde det ikke
være berettiget at skelne mellem to Stadier indenfor
Sindsbevægelsens Forløb, saaledes at det ene svarer til, hvad der foregaar i
Hjærnen under hin Udstraalingsproces, det andet til den Maade,
hvorpaa denne Hjærneproces forstærkes og modificeres ved de
organiske Virkningers Indtryk paa Hjærnen? Her vilde da
fore-gaa et Kredsløb: fra Hjærnen ud i Legemet og tilbage i Hjærnen.
I sin fulde Ejendommelighed have vi først Sindsbevægelsen, naar
denne Tilbagevirkning er fuldbyrdet. Men det kunde dog være,
at en Lyst- eller Ulystfølelse opstod allerede før Virkningen
forplanter sig ud over Hjærnens Omraade, selv om Tidsforskellen
kun er meget ubetydelig. Omvendt kunne undertiden efter en
stærk Sindsbevægelse de organiske Virkninger endnu vare ved,
skønt Sindet ellers er i Ro. Her vedvarer altsaa det andet
Stadium, medens det første er afsluttet. Saaledes f. Eks. naar vi
»ikke kunne komme os« efter en Forskrækkelse eller efter et
Latterudbrud.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free