Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De nærliggende religiøse Indvendinger gaar ud paa, at Biblen ikke
alene berettiger, men endogsaa forpligter Menneskene til at formere
sig og fylde Jorden, at dette vilde Forsynet sikkert ikke have befalet,
om der ikke altid forefandtes tilstrækkeligt for enhver, der i Ansigtets
Sved vil æde sit Brød, og at i hvert Fald den Gud, der klæder Liljerne
paa Marken, ogsaa vil give ethvert Menneske sin Føde. Imod hele
denne Bibelformalisme — der i øvrigt har sat sine dybe Mærker i
de brede Lags praktiske Opfattelse af Ægteskabet og Børneavlen
— kan der imidlertid gøres den simple Betragtning gældende, at
Virkeligheden aldrig har set den praktiseret, end ikke i Biblens
Tider, mindre endnu i senere Tider og allermindst i vor Tid.
Vi lever tvært imod i et borgerligt Samfund, hvor det er positivt
forbudt en Kvinde under 16 og en Mand under 20 Aar at gifte
sig, og dette ikke udelukkende af fysiske Hensyn, men ogsaa for
at sætte en Grænse for de grelleste Former af letsindige
Ægteskaber. Paa samme Maade lægges der Hindringer i Vejen for et
Ægteskab, hvor Vedkommende har nydt urefunderet
Fattigunderstøttelse — her altsaa udelukkende af økonomiske Hensyn —, og
de samme Hensyn har overalt gjort sig gældende ved
Bestemmelserne om Militærpersoners Ægteskab osv. Den Stat, vi lever i, har
altsaa baade ved almindelige og ved særlige Regler gjort sit for at
forebygge Overbefolkning, uden at Præster og bibeltro Lægfolk have
noget derimod at indvende — hvorfor skulde saa ikke denne
Forebyggelse af letsindige Ægteskaber og letsindig Børneavl kunne
udvides? hvorfor skal Grænsen netop sættes saaledes, at Staten har
Ret til at forsinke, ja endog forhindre Ægteskaber af økonomiske
Hensyn, men at, saa snart Ægteskabet er sluttet, den stærke
Børneavl da bliver til en fortjænstlig Handling eller dog kan foregaa
uden alle Hensyn til Sagens økonomiske Side? Dette er
inkonsekvent og urigtigt. Der er mange Punkter, hvor den sociale Moral,
der maaske egnede sig for Matur- og Oldtidsfolket, ikke egner
sig for de moderne Folkesamfund. Iblandt disse hører Paabuddet
om den ubetingede Formerelse, og det var at ønske, at den lovtro
Gejstlighed, der hindrer Fattigfolk i at indgaa Ægteskab og sætte
legitime Børn i Verden, naar de ikke har betalt, hvad de skylder
det offentlige, ogsaa vilde tage blot den nærmestliggende
Konsekvens af en saadan Forholdsregel overfor de Fattigfolk, der har
akkurat Raad til at gifte sig, og at Gejstligheden, naar den gør
sine Udvalg af tidligere Prædikanters Prædikenrækker til Brug for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>