Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Kontorchef M. Rubin: Ernst Brandes: Samfundsspørgsmaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frugtbargørelse for alle Samfundslag. Der er heri maaske et
Fingerpeg hen imod Fremtiden.
Selv om man imidlertid fuldt ud holder sig til den
nuværende økonomiske Ordning, da er Anm. som sagt uenig med
Forf. i, »at al økonomisk Fremgang væsentligst ytrer sig i faa
velhavendes større og større Luksusudfoldelse«. Han tror, at de
brede Lag baade ere bievne og ville blive delagtige i da
aande-lige og materielle Fremskridt i Verden — og at disse to Arter af
Fremskridt staa i Vekselvirkning med hinanden —, at den store
Mængde saaledes baade ved sin egen og ved Forholdenes
Udvikling kommer fremad, men at dette Fremskridt kun foregaar
saa langsomt, at det bliver Samfundets Sag at .bistaa med at
fjæme Hindringerne, undgaa Tilbageslag og fremme Farten.
I Praksis ville derfor Forf. og Anm. i hvert Fald komme
til at gaa et grumme langt Stykke Vej sammen, fordi de ere
enige om, at der er saa uendelig meget, der kunde og burde være
anderledes, og der kunde og burde reformeres.
Hvad Teorien angaar skal Anm. indrømme, at den
Forklaring, der i Forfatterens Skildring af Arbejdslønnen gives af
dennes Fastsættelse og af dens Svingninger, sker fyldigere og
klarere ved, som Forf. gør, at samle Lovene for Markedspriserne
ind under Nytteteoriens Fællessynspunkt end ved at gøre dem
til Svingninger bort fra Produktionsomkostningerne — det sig
langsomt højnende (eller dalende) sædvansmæssige
Eksistensminimum. Men et Svælg imellem de to Opfattelser kan Anm., selv
om han havde den bedste Vilje til Uenighed, ikke faa Øje paa.
Uenigheden kommer, som ovenfor omtalt, snarere frem ved
Opfattelsen af, hvor vidt det skulde være Arbejderne muligt at
tilkæmpe sig en forbedret Minimumsposition, og hvor vidt de i
Virkeligheden har tilkæmpet sig noget saadant. Men denne
Uenighed kan lige saa vel opstaa paa Grundlag af den gængse
Arbejdslønslære, hvor man taler om »Svingningerne«, som paa Grundlag
af den Lære, hvor man i Steden for om Svingningerne taler om
Tingenes aftagende »Nytte«, efterhaanden som Udbuddet af dem
forøges.
Anm. indser saaledes ikke, at der er nogen saa afgørende
Forskel mellem den gammel-engelske og den ny-engelske
Økonomi, at den første skulde være komplet kassabel, og den sidste
Yære Begyndelsen paa bar Bund til noget helt nyt. Derimod
indser han meget vel, at der er en Udvikling i den økonomiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
