Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Orsiniske Tilfælde for Øje udeblev heller ikke. Lord Palmerston
viste sig ikke uvillig til at gaa ind paa Fordringen og forelagde
et Par Uger efter Underhuset en Lov om Skærpelse af Straffen
for Forberedelse af Mordforsøg. Huset var lidet tilbøjeligt til
saaledes uden videre Prøvelse og Undersøgelse at jage med at
opfylde en fremmed Suveræns Fordringer om Forandringer i
Englands Straffelov, og det foresloges at standse Sagens Behandling
med et Midstillidsvotum til Regeringen. — Gladstone gav i den
afgørende Debat, der endte med Mistillidserklæringens Vedtagelse,
Husets Stemning sit fyldigste Udtryk. Han hævdede, at den allerede
bestaaende Lovgivning var tilstrækkelig, naar den blev skarpt
haandhævet, og at Tiden i alt Fald nu ikke var moden til at
foretage nogen Forandring. Han endte med disse Ord:
.Disse Tider er skæbnesvangre for Friheden. Vi leve i det 19de
Aar-hnndrede; vi tale om Fremskridt og tro, at vi gaa fremad, men kan nogen
klartseende Mand, der har fulgt de sidste faa Aars Begivenheder i Europa,
undgaa at se, at den Bevægelse, der ganske vist er, gaar nedad og tilbage.
Der er kun faa Steder, hvor Institutioner, der kunne gøre Krav paa vor
Sympati, endnu bestaa i fuld Kraft. Det er Lande af anden Rang, ja man
kunde fristes til at sige, det er Europas Huller og Kroge, hvad materiel
Storhed angaar, skønt jeg haaber, at deres moralske Storhed vil sikre dem
Velvære og Lykke i en lang Fremtid. I saadanne Tider hviler der et Ansvar
større end nogensinde paa Englands Institutioner. Og saa sandt som dette
Ansvar hviler paa England: paa dets Principer, dets Love, dets Styrere, saa
sandt siger jeg, at naar der af dette Hus — der er Frihedens bedste Haab —
vedtages en Lov, som søger at gøre os til moralsk medskyldige af dem, der
søge deres Sikkerhed i Tvangsforholdsregler, vil det være et Slag og en
Skuffelse for Frihedens Sag i alle Verdens Lande.*
Den Aand, der lever i disse Ord, er ikke bleven svækket
med Aarene. Man maa kende Gladstone daarligt, naar man tror,
at hans Optræden i Anledning af de bulgariske Myrderier var et
slet og ret politisk Fif. Naturligvis gik denne Agitation for ham
ind som Led i en samlet politisk Plan, men derfor kom de
harm-glødende Ord lige fuldt fra Hjærtet. At denne Udvilje mod Vold
og Undertrykkelse endog kan tage Magten fra ham og tvinge sig
til Udbrud stik imod hans politiske Interesse, ser man et Eksempel
paa i den bekendte østerrigske Episode 1880. I to forskellige
Taler under den anden Midlothian-Kampagne fremkom Gladstone
med de heftigste Angreb paa den østerrigske Udenrigspolitik.
1 den anden af Talerne sagde han: ȯsterrigs Navn har i alle
mig bekendte Tilfælde været et Sindbillede paa Misregering og
Undertrykkelse. Hverken i Tyskland, Belgien, Grækenland eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
