Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: William Ewart Gladstone. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var baade dristig og heldbringende og har indvarslet en helt ny
Æra i Irlands Historie.
Efter Statskirkens Ophævelse fulgte Landakten af 1870.
Gladstone indsaa, at de irske Landboforhold trængte til en grundig
Reform. Landbruget var Landets vigtigste, i mange Egne næsten
dets eneste Erhverv, og det havde hidtil været i den sørgeligste
Forfatning. De irske Fæstere, Forpagtere og Lejehusmænd var
gennemgaaende prisgivne til Godsejernes Vilkaarlighed. Bundfattige,
som de var, overbød de hverandre for at faa fat i en Stump
Jord, som de kunde friste Livet ved en Tid. Godsejerne gjorde
sig ganske vist ingen Illusioner om, at Lejerne nogensinde skulde
kunne betale Afgiften, men i Reglen tog de mod det højeste
Tilbud, der blev dem gjort, da det var dem bekvemt til enhver Tid at
have Sværdet hængende over Hovedet paa deres Bønder og lod
saa deres Agenter inddrive det mest mulige. Selv hvor
Godsejerne vare humanere og kun lejede deres Jord bort paa rimelige
Vilkaar, var der ikke megen Opfordring for Bønderne til at
sætte Energi eller Kapital ind paa Dyrkningen. Kontrakterne
lød i Reglen paa et eller et Par Aar og ofte slet ikke paa nogen
bestemt Tid. Naar der saa fandt Opsigelse eller Udkastelse Sted,
havde Lejeren ingen som helst Ret til Erstatning for udførte
Forbedringer, undtagen naar dette udtrykkelig var stipuleret, hvilket
Godsejerne saa godt som aldrig vilde gaa ind paa.
Den eneste Del af Irland, hvor Landboforholdene var
taale-lige, varden nordlige, Landskabet Ulster, hvor Bondebefolkningen
væsentlig var engelsk. Her var det Reglen, at Leje- og
Fæste-kontrakter afsluttedes paa længere Aaremaal, Afgifterne var
rimelige, og Erstatning gaves sædvanlig for udførte Forbedringer.
Landaktens Maal var nu at indføre lignende Tilstande over hele
Irland, og det søgtes naaet ved følgende obligatoriske
Hovedbestemmelser: 1) Enhver Lejer, Fæster eller Forpagter af Jord kan,
saa fremt hans Kontrakt er paa under 31 Aar, gøre Krav paa
Erstatning, hvis Ejeren opsiger ham af anden Grund end Undladelse af at
betale Afgiften eller enkelte andre nærmere specificerede Forseelser;
Erstatningens Størrelse fastsættes af Domstolene saaledes, at den
forholdsvis bliver størst af de mindste Jordstykker; 2) Erstatning for
samtlige udførte Forbedringer tilkommer Lejeren, naar han fratræder
Lejemaalet, uden Hensyn til Maaden, hvorpaa Fratrædelsen sker;
Præsumtionen er for, at Lejeren har udført samtlige konstaterede
Forbedringer; 3) der gives Lejere, Fæstere og Forpagtere Adgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
