Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Tre nye Forfatterinder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gang men i sit Følelsesliv gennemarbejdet human. »En
Kvindehistorie« er fængslende den Dag i Dag som for ti Aar siden,
den er alvorlig, og fortalt med megen Finhed.
Det blev des værre ved dette ene Arbejde fra den anonyme
Dames Haand, og hendes Indflydelse paa den kommende Literatur
kan vistnok kun have været forsvindende. Saa er det først hos
Adda Ravnkilde, at man blandt de kvindelige Skribenter i
Danmark paany sporer noget virkeligt nyt. Men dette ildfulde
Barn døde, inden hun fik gjort Literaturen de gode Tjænester,
som hun drømte om, og det var et alvorligt Tab netop i hint
Øjeblik, hvor det var begyndt at se lidt tyndt ud i vore Forfatteres
Rækker. Schandorph udgav ganske vist omtrent samtidig en af
sine bedste Bøger (»Skovfogedbørnene«) og Esmann traadte op
sammen med Elmgaard og Iversen, men J. P. Jacobsen var
døende, Drachmann Invalid, og Pontoppidan havde som Rusticus
lagt Vaabnene fra sig for med en Luth at gaa udenfor
Slagordenen. Hermann Bang fægtede nu som tidligere for sig selv
paa et urimeligt Sted af Literaturens Terræn, Edvard Brandes var
bleven noget tilbage, Nansen og Otto Benzon viste sig slet ikke.
At der under disse Omstændigheder i Fjor stødte tre vel
udrustede Forfatterinder til vor lille literære Skare, var en
Begivenhed af ikke ringe Betydning. »Tilskueren« har i et foregaaende
Hæfte omtalt den ene af dem, Fru Erna Juel-Hansen, jeg skal
denne Gang føje nogle Bemærkninger til om de to andre: van
der Burgh og Aage Vang.
De mandlige Betegnelser maa ikke forvirre nogen, det er
Damer, man her har for sig, og de skal beholde den Ære, der i
den Anledning tilkommer dem. Er det end ikke saa vanskeligt
for en Dame at skrive en god Bog, som det er for en Kamél at
komme igennem et Naaleøje, saa lægger vore kinesiske Skikke
dog endnu Kvinderne betydelige Hindringer i Vejen. Der er saa
mangfoldige Hjørner i Livet, som de aldrig naa’r rundt, og skønt
megen Viden ganske vist kan gøre Folk rasende, maa det dog
endnu fremdeles betragtes som en Vinding for en Forfatter at
have Erfaringer fra de flest mulige af Livets Krinkler og Kroge.
De to Damer er i denne Henseende øjensynlig forskellig
stillede. Frøken van der Burgh har set meget, Aage Vang vel
næppe Halvdelen; men da de begge kun indlader sig paa at skildre
Forhold, som de kender, har denne Forskel ikke afgørende
Betydning for deres Arbejders indbyrdes Værdi. Det er jo til syvende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
