Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Arthur Aumont: Teatrene. — Fru Eckardt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tore nordiske Stykker staar adskillige Tommer højere baade i Karaktertegning
og Replikskifte.
Og hvorfor opfører det kgl. Teater „Denise’? Ja, havde det haft en
Skuespillerinde, der vidste at gøre Denise interessant, men da det nu ikke er
Tilfældet, hvorfor saa spille Stykket? Der er saa vist ingen Grund til at gaa
i Rette med Frk. Ingwersen for hendes Spil, meget mere maa man undre sig
over, at hun kom fra dette Vovestykke, som hun gjorde. Kun sjældent vant
til at komme paa Scenen, vidste hun dog at føre sig med Anstand; med sin
uskolede Stemme, som i de fine Toner let bliver uhørlig, og i de dybe tit
skurrende, kæmpede hun en ærlig Kamp. ■ I hendes Udbrud: „Aa, den Usling!"
var der en Alvor, en Kraft, der virkelig rev med; at hun ikke mægtede at
giTe de følgende Repliker med den Vekslen af dump Fortvivlelse og skrigende
Indignation, Rollen kræver, skal ikke forringe det alvorlige Arbejde, hun
sikkert har gjort.
Naar undtages Fru Eckardt og Hr. Mantzius, frembød Udførelsen i øvrigt
intet, der hævede sig over det middelmaadige: Hr. Olaf Poulsens Brissot var i
sin Voldsomhed og Sorg lige saa uægte og parodisk som Hr. Jemdorffs André
var flad og flov i sin Kærlighed.
Kasino har ikke haft Held med sig i Januar: efter et kedeligt „komisk
Sangspil" i Begyndelsen fulgte en fransk Farce, „Fru Doktoren", som man
slog ihjel ved at spille den i Skridtgang. Man maatte næsten frygte, at
Kasinos flinke Personale i Udstyrstykkemes Tomhed havde glemt, hvorledes
en Farce spilles, men heldigvis slog Kasino paa Maanedens sidste Dag denne
Frygt til Jorden med „Bam i Kirke". En ung Skuespiller, Hr. Kolling,
fik heri Lejlighed til at vise et stort komisk Talent i Lars’s lille Rolle;
ved Siden af denne Ydelse blegnede alt andet, selv Sofus Neumanns
morsomme Stork.
Fru Eckardt.
Et Par Streger.
Etatsraadinde Kalk (i „Gyngende Grund") og Etatsraadinde Hansen (i
,En Skandale") er Aversen og Reversen af én og samme Skikkelse. Se
Ga-brielle Kalk, da den gamle Stenersen støjer op, fordi Aaløv er bedt; rolig og
sikker paa sig selv siger hun stille og dæmpet, men tillige fast og bestemt:
i Jeg haaber, at Konferensraaden hidtil ikke har følt sig utilpas i mit Hus,
og at det heller ikke skal blive Tilfældet i Fremtiden." Som naturligt er,
mister Stenersen ganske Fatningen overfor denne sikre Ro, han stammer en
Undskyldning, som Fru Kalk fornemt hører paa, uden med Blik eller Ord
at give tilkende, om hun tager den for god eller ej. Og se saa Etatsraadinde
Hansen overfor Jomfru Vahl. Intet Øjeblik tvivler hun paa sin Ret, intet
Øjeblik aner hun, hvor lidt fin hendes Tale og hele hendes Opførsel er, sik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
