Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Arne Garborg: Sjø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var Søgning til Kirkegaarden i Dag —, og man havde nok ikke
mer end én Præst disponibel, da den anden, Sognepræsten, skulde
være tilstede ved Højtideligheden i Stortinget. Vi maatte altsaa
tage det med Ro, stole paa vore Vinterfrakker og tære paa
Taalmodigheden.
Døden har ogsaa noget ved sig som gør, at man ikke let
bliver utaalmodig i dens Nærværelse. Vi ventede i Tavshed.
Følget bestod hovedsagelig af Venner fra Arbejdersamfundet. Af
den literære Bande saa’ jeg ikke mere end to eller tre, naar jeg
regnede mig selv med. Alverden var jo i Stortinget. Højremænd
fandtes der naturligvis ikke; delte her var jo et decideret Venstrelig.
Vi var i det hele taget pyntelige, velklædte Folk. Men der
var ikke mange høje Hatte. Og der var Frakker at skue, som
allerede maatte have prøvet Verden adskilligt. Der var næppe
nogen tilstede af dem, som staa højt paa Skattelisten. Vi maatte
overhovedet nærmest siges at repræsentere Folket. Men det gjorde
vi med Værdighed.
Om en Stund kom Præsten, og saa begyndte det.
Arbejdersamfundets Kor istemte en for Lejligheden forfattet Sang, i
hvilken den afdøde især pristes for sin Tro paa Fremtiden. Derefter
afholdt Præsten sin Tale. Den var ganske kort.
I Anledning af, at vi stod ved denne Baare, sagde han,
saa vilde han minde om den gamle Simeons Ord: Herre, nu lade
du din Tjæner fare i Fred; ti mine Øjne have set din Frelse. I
disse Ord laa efter hans Opfatning Kristendommens Lys, og just
ved denne Baare maatte det være os særlig trøsteligt at drage
os dem til Minde. Ti her laa en ung Mand, en begavet Mand —
Pastoren havde jo for øvrigt ikke kendt ham personlig —; men
for hans Venner, som her var mødte frem for at ledsage ham til
det sidste Hvilested, maatte det ligge saa nær at sige, og at
tænke, at den unge Mand var rykket for tidlig bort, at han var
bleven bortkaldt, før end hans Livsgerning her paa Jorden var
bragt til Ende, før han var færdig. Og denne Tanke maatte
selvfølgelig for hans Venner gøre Skilsmissens Smerte saa meget
bitrere og tungere. Men saaledes skulde vi ikke tænke. Ti saa
sandt som denne Mand, lig Simeon, havde oplevet at se Herrens
Frelse, saa sandt han, lig Simeon, havde oplevet at se og
erkende Frelsen fra Bethlehem, — saa sandt som dette var
Tilfældet, saa sandt kunde vi ogsaa sige, at han havde naaet sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
