Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler Karl Madsen: Michael Ancker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verden, hvor der blæser saa skarp en kritisk Vind. Ancher har
undertiden et saa utrolig haardt Hjærte. Han kan bære over
det at lade et Billede, der ved omhyggelig Røgt og Pleje kunde
vokse til at blive et første Rangs Værk i den danske Kunst, løbe
for Lud og koldt Vand som en raa og ufærdig Skitse.
Dette har flere A arsager. Det er begrundet i Fortrin som
i Mangler. Ancher er først og fremmest en rig Kunstner, en
sjælden rig Kunstner. Han har Bevidstheden om at have
Lommen fuld af Dalere og fristes derfor til at rutte med dem; om
ogsaa en Dukat gaar til Spilde, har han nok igen. Om han end
havde ti Liv at leve, vilde hans Hjærne ikke tømmes for Motiver
til betydelige Billeder. De presser paa og vil frem, og han har
Møje ved at holde igen, at samle al sin Kraft til det Billede, han
har for, og ikke slippe det for det næste. Andre har nemt ved
at være mere økonomiske.
Men det har ogsaa en anden Grund. Da
Skæbnegudind-eme bragte deres gode Gaver ved hans Fødsel, saa manglede der
mellem dem den venlige Fé, der velsigner Haandens Arbejde, saa
det bliver let og skønt. Ancher har ikke nogen medfødt
Begavelse for Foredraget. Naturen, som ellers har været god imod
ham, har ikke skænket ham den lykkelige Haand eller den
særegne Art Skønhedsfølelse, som uden Besvær ævner at gøre den
kunstneriske Behandling tiltrækkende. Man vil overfor mange af
Anchers Billeder føle sig frastødt af en vis Plumphed i
Foredraget, og selv i hans sirligste Tegninger er Manéren i Reglen
temmelig kejtet. Hans Blyant som hans Pensel mangler
Smidighed og Ynde. Der blev om et af hans fornemste Billeder sagt
det gyldne Ord, at det saa’ ud til at være »malet med
Bælgvanter«.
Heldigvis hører dog Ancher ikke til de Malere, der (som
Hans Smith og L. A. Ring) i from Resignation finder sig til
Rette med, hvad Skæbnen har tildelt dem, og hvad Skæbnen
har nægtet dem. Ancher mangler ikke Perfektibilitet. Hvad han
ikke har faaet som Gave, søger han at erhverve ved Arbejde.
Samtidig med at han under lykkelige Impulser i høj Grad har
udviklet sit maleriske Syn, har han udviklet sin maleriske
Behandling, lært sig at magte Formen. Han er naaet saa vidt, at
et af hans Billeder paa sidste Parisersalon gjorde en
overordentlig god Figur, hvorom talrige Vidnesbyrd foreligger. For ret at
føre Formen til Fuldkommenhed, synes han imidlertid — ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
