Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler Karl Madsen: Michael Ancker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af dem. Ikke, at de er bievne skønnere at se til, men de har
ofte faaet mere Alvor og Storhed over deres Væsen, end de i
Virkeligheden har. Hvad er det, Taine siger om Robens? I
Nutidens Flandern finder man vel Bønder, der gærne løsslipper
»Bestiet« i den menneskelige Natur, men dog ikke i saa bøj en
Grad som i Rubens’ »Kermesse«, og selv om Kermesserne i Rubens’
Dage har været vildere end nu om Stunder, har han dog næppe
set en saa »forbavsende Trinmfscene af menneskelig Dyriskhed«.
Han har modificeret, omformet til Fordel for det ham væsentlige,
han har villet fremstille Gruadkarakteren ret tydeligt og
eftertrykkeligt. Ancher bærer sig ofte (bevidst og ubevidst) ad paa
lignende Maade. Samlivet med den store Natur, det nøjsomme
Livs haarde Betingelser udvikler ganske vist ualmindelige
Mennesker; men Fiskerne paa Skagen er ikke alle saadanne Karle,
som Anchers Billeder lader tro. Der er f. Eks. en sværtbygget,
bredskuldret Fyr, der spiller en fremtrædende Rolle paa Anchers
Billeder. I Virkeligheden er han nok en imponerende Krabat,
der slaar drabelige Slag i Bordet og bander med gevaltige Eder,
men egentlig en Storskryder, en »Jacob von Thyboe«, og ingen
Helt. Ancher gør ham til en virkelig Helt.
Der er i mange af Anchers Fiskerbilleder en Kende
patetiskt Og ikke i Fiskerbillederne alene, Portrætet af Fru Ancher
var jo ogsaa noget patetisk. Udenfor det yderste Hus i Skagens
Østerby vandrer, naar Vejret er taaleligt, en blind og halvfjotlet
Stakkel frem og tilbage i Klitten, han tygger Skraa og i Mangel
deraf Pibeudkrads med virkelig Lidenskab og nynner dertil i
Begravelsestempo Stumper af Psalmer — maaske ogsaa af profane
Viser. — »Fattig-Kristian«, som han kaldes, har lidt den Tort, at
Præsten ikke vilde konfirmere ham, men han er dog ikke mere
fjollet end at han gennemskuede den trædske Plan, som en Gang
i hans triste Liv bragte en Pige til at nærme sig kærligt til
ham: det gjaldt at faa ham udlagt som Barnefader og lade den
skyldige, hans og hendes Husbond, gaa Ram forbi. Han passer
saa forunderligt ind i den elegiske Stemning over Landskabet
bag ham, den nøgne, af Blæsten klippede Hede, fra hvilken han
vejrer alle meteorologiske Forandringer; den Dag, han ikke
længere kunde gaa Vagt paa Klitten, vilde man synes, at Skagen
havde mistet et uerstatteligt Stykke levende Poesi. I
ungdommelig Begejstring over dette sjældne Fænomen har jeg selv været
med til at døbe ham »Landsbyens Kong Lear«. Ancher har
15*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
