Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler Karl Madsen: Michael Ancker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var ikke nogen hel nem Sag for Ancher at installere
sig som Figurmaler paa Skagen. Tilvante Modeller, som man nu
kan faa saa mange af, som man lyster, fandtes der den Gang
ikke. Ancher forstod imidlertid den ikke ganske lette Kunst at
vinde Fiskernes Venskab, saa han og hans Kammerat — den
samme, der her søger at give en Karakteristik af hans
Kunstnervirksomhed — inden lang Tid kom paa en meget fortrolig Fod
med dem, blev indbudnc til Barselgilder og fik rig Lejlighed til
at se de ypperligste Motiver i Fiskernes Hjem.
En svensk-fransk Landskabsmaler, W. de Gegerfielt, besøgte
Skagen i Eftersommeren og talte med varm Begejstring om fransk
KunsL om Muncaczy og Neuville, der da var Salonens store nye
Stjærner, om Daubigny, der var hans Forbillede, om Vollons
»Torsk«, der var et af Verdens strøste Mesterværker. Vi maatte
selvfølgeligt alle male Torsk. Vi tre sad sammen i den afbrændte
Kros nye Pakhus og malte dem; Locher, der boede ude paa
Fyret, var lige saa opildnet af Gegerfelts Tale, og forsøgte sig
derude paa et Billede af Fisk. At intet af de fire Billeder blev
nogen »Vollon«, behøver næppe at siges. Gegerfelt betroede os
ogsaa Hemmeligheden ved Muncaczys Farveblanding. Opløste man
en Del Damarrlak i en Del Linoljefemis og tre Dele Terpentin
og smurte med deDne Sauce en Ladning Asfalt paa sit Lærred,
saa var man vis paa at faa Harmoni. Det er denne afskyelige
Recept, som for lang Tid ødelagde Anchers Farve, gjorde den
overfladisk, saucet, mat og tung.
Paa Foraarsudstillingen 1875 havde Ancher et Billede, der
hører til hans svageste. Medens han til flere Smaabilleder havde
fundet prægtige Motiver i den gamle Lars Gajhedes hyggelige
Familieliv i en malerisk Rønne, var hans store Udstillingsnummer
konstrueret og ikke set, komponeret, endda daarligt komponeret
over et jammerligt Motiv, der rent ud sagt var en Schleisner
værdig. Det hed »Scene i en Krostue« , og havde det svært i
Længden. Fiskerne var bænkede om et langt Bord og havde
megen Morskab af to unge Piger i Billedets Midte, af hvilke den
ene blev forfærdelig angest og bange for en stor Krabbe, som
en Fiskerknøs hentede frem af sin Kurv og holdt op mod hendes
Ansigt. Det har sagtens været Anchers Hensigt, paa ét Brædt
at samle hele den Rigdom af karakterfulde Skikkelser, med hvilke
han paa Skagen var bleven bekendt; der har uden Tvivl ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
