Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler Karl Madsen: Michael Ancker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man tro blot ikke, det er Hvermands Sag at finde store Motiver,
som man bare ikke gider malet, fordi det er saa forbandet svært
at overkomme. Der er ingen, der lader Kobberskillingerne
cirkulere, fordi de ikke vil komme frem med de Dalere, de gemmer i
deres Lomme. —
Et Ophold i Udlandet har hindret mig i at se Udstillingerne
1878 og 79. Af Anchers fire Billeder fra 1878 findes det ene
for Tiden hos Kunsthandler Kleis. »Søndagaften er Fiskeren med
sin Kone og deres lille Søn ude at spadsere ved Stranden«. Det
er ellers ikke Søndagsskik i Skagen, og man nærer derfor Tvivl,
om Billedet er »set«. Lades dette ude af Betragtning, er Billedet
godt; Konen er mindst heldig. I Fiskeren, en prægtig,
arbejdsvant Karl, er der udmærket Karakter, og den lille Dreng med
den store Kabuds er ret pudsig; Spadsereturen er ham maaske
ikke nogen ublandet Fornøjelse, de store Næver, der slutter om
hans Hænder, trækker ham ubarmhjærtigt med, naar han føler Trang
til at sakke agterud. — »Fiskerpiger, der en Aften er samlede
paa Sladrebakken« (udst. 1879) er sørgelig bekendt fra
Kunstauktioner. Det er intet godt Billede, men det er paa ingen
Maade et talentløst Billede. Motivet havde været en bedre
Skæbne værdig, og der er gode Hensigter i flere af Figurerne.
Hans »Piger, der taler med Beskueren« og hans »Spisende Drenge«,
der formedelst deres Utækkelighed vakte megen Opsigt og stor
Forargelse, har jeg ikke set, men jeg tror villigt, at ingen af
disse Arbejder var første Rangs Kunst.
Han var nu for Kritiken bleven vor Malerkunsts »enfant terrible«.
Den gav ham tappert paa Hovedet, sikkert ikke uden Grund, men
maaske uden tilbørlig Agtelse for de sjældne Egenskaber, der gemtes
i dette Hoved. Ancher var naiv nok til at skrive et Brev til en
af de grammeste, for at spørge, om denne frakendte ham al
Talent. Svaret klagede over Kunstnernes Taabelighed i
Almindelighed og Anchers i Særdeleshed og sluttede med følgende
kostelige Passus: »De maler, og jeg skriver, og jeg formentlig det
sidste adskilligt bedre, end De det første«. —
Ancher maler aldrig bedre, end naar han er bleven skældt
frygtelig ud. Man burde skælde ham ud til Stadighed for at
holde ham i Aande. Han havde næppe nok faaet sin Tørn, før
han lige straks rejste over til Bornholm og malede et udmærket
Billede, det første af Anchers Billeder, paa hvilket Betegnelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
