- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 3 (1886) /
229

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Figurmaler Karl Madsen: Michael Ancker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kongelig værdig, som selve Leonora Christine. Og det var
lykkedes ham. En Antydning af, at den unge Dame var paa Vej
til at blive Moder, passede meget vel ind i Billedets Karakter. Et
Par Anmældere fik ondt af Blufærdighed. Skade, at de dog ikke
benyttede Lejligheden til at sige Rembrandt en Hoben Grovheder,
fordi han i et af sine mest beundrede Portræter, Portrætet af
Martin Day’s Hustru, havde været akkurat lige saa hensynsløs
mod de Herrers sarte Følelser.

Det er et af Anchers bedst malte Billeder. Maaske med
Undtagelse af den Haand, der støttede paa Parasollen, var det
helt igennem godt malet; Hovedets Farve stod fint, Kjolen og
Parasollen var rentud fortræffelige. Den logrende Jagthund, der
lykkeligt understøttede Billedets Stil, var heller ikke ilde.

I »Lystige Folk« var Udførelsen derimod sørgelig letsindig
og slet ikke den nye Ancher værdig. Det bedst malede var den
klinkede Fajanceterrin paa Bordet. Men Motivet, et Frans Halsk
Motiv, var egentlig glimrende og Karakteristiken sine Steder god;
Fuldskaben var især udmærket udtrykl i den velkendte Lars Gajhede
forrest til højre i Billedet og de to nærmeste Fiskere paa den
anden Side Bordet.

Fuldkommen samvittighedsløs var Behandlingen i »En
gammel Mand (Fattig-Kristian) udenfor sit Hus en Sommeraften«, som
Ancher begik den Dumhed at sende til anden Ophængning paa
Udstillingen 1884. Motivet gav en Kraftessens af Skagens elegiske
Stemning og Kompositionen var fortrinlig, men Billedet var slet
ikke malet, bare smurt op, og aabenbart ikke en Gang efter
Naturen. Tvi, for Skam og Skændsel det var!

Større Taalmod og Kærlighed har Ancher anvendt paa sit
Billede i Fjor: »Blinde Kristian som Barnepige«. Der var
Enkeltheder (som Hænderne, om jeg husker ret), der ikke var helt
gode, men det var dog et af Udstillingens allergediegneste
Billeder. Egentlig et nydeligt Motiv! Det var umuligt andet end
at faa Medfølelse med denne blinde og svaghjærnede Stakkel,
hvis triste Begravelsessalmer vel nok egne sig til Vuggesang.

Men Ancher har noget endnu bedre til i Aar. Han har
et Billede, der i malerisk Henseende staar højt over alt, hvad
han hidtil har præsteret, og som, hvad Karakterskildringen angaar,
gaar i Rang med det allerfortrinligste, han har malet. Motivet
er simpelthen en Fisker, der sidder ved Roret i sin Baad.
Anordningen er omtrent som i Edelfelts Billede af et beslægtet

Tilskueren. 1886. 16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:00:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1886/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free