Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Professor V. Falbe-Hansen: Den økonomiske Situation. II. Prisfaldet og dets Aarsager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremme, som virke nedtrykkende paa Sølvet. — Om der end
næppe heller kan tillægges dette Argument afgørende Vægt, saa
afgiver det dog en Støtte for den modstaaende Anskuelse, at det
er fra Sølv og fra Varer, den nedadgaaende Bevægelse er
ud-gaaet, medens Guldet har forholdt sig passivt.
Fra disse rent teoretiske Argumenter skulle vi vende os til
de mere praktiske.
Det Argument mod Teorien om Guldmangel, som i
Almindelighed anføres af praktiske Bankmænd, er, at hvis der
havde været Guldmangel, saa vilde dette have vist sig i, at
Bankernes Guldbeholdning blev formindsket og Diskontoen havde været
høj, men netop det modsatte har været Tilfældet.
Hertil svare Forfægterne af Guldmangel-Teorien, at de to
Ting ikke have noget med hinanden at gøre. At Diskontoen er
høj, og at der er Mangel paa Guld i Bankerne er nemlig kun et
Udtryk for, at der er Mangel paa disponibel Kapital, at Landets
Produktionsmidler ere stærkt anspændte; men at der er Mangel
paa Guld i Omsætningen, indvirker paa Varepriserne, og det har
intet at gøre med, hvor mange Procent, man maa betale for at
laane en andens Kapital. Erfaringen viser ogsaa, at et lavt
Prisniveau og altsaa en høj Guldværdi kan være samtidig baade
med en lav og med en høj Diskonto.
Denne Indvending mod de praktiske Bankmænds Opfattelse
er i og for sig rigtig, men den vedrører ikke Sagen; Spørgsmaalet
er nemlig ikke om Prisniveauets og Diskontoens samtidige Status,
men Spørgsmaalet er, om Guldmängd kan have trykket
Varepriserne ned, uden at dette maatte have vist sig i
Diskontoen, og dette maa besvares bestemt benægtende. Ti paa
hvilken Maade kan en Guldmangel virke paa Varepriserne? Der
er kun to Veje, at hvilken dette kan ske.
Enten kunde det være gaaet saaledes til, at
Guldproduktionen formindskedes, og at der som Følge deraf paa Grund af
Minelandenes formindskede Efterspørgsel efter Varer udgik et Tryk paa
Varemarkedet. Dette er muligen ogsaa sket, ti Guldproduktionen er
formindsket, men den Formindskelse i Minelandenes Forbrug af
fremmede Varer, som derved er foraarsaget, er saa lille, at
Betydningen deraf nødvendigvis maa have været aldeles forsvindende
for Verdensmarkedet.
Eller ogsaa kunde Guldmangelen indvirke paa
Varepriserne paa den Maade, at Bankernes Beholdning blev formindsket,
saa at disse nødsagedes til at sætte Diskontoen op; dette vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>